ÉNDAGSTUR MED TEENAGEDRENGENE
27 km

Fra Ballen Havn til Svendborg

Vi følger Øhavsstien fra Fjællebroen til Svendborg / juli 2020

Deltagere: Linus (13), Rune (17) + Anders og Anne

Det er sommerferie og teenage-drengene forskanser sig indendøre, uden tanke på andet end computerspil dag og nat.

Hvad gør vi?

Anders og jeg går i tænkeboks, og udtænker en snedig plan der strategisk plantes i drengenes hoveder allerede før fætter Linus tjekker ind på adressen: Vi skal vandre en af Øhavsstiens etaper.
Dén idé er de straks med på, – altså næsten med det samme, – med armene vredet om på ryggen!

• 

• 

Med udgangspunkt i Ballen på Sydfyn er det planen at hoppe på Øhavsstien ved den naturskønne Syltemade Ådal. Så er det bare at håbe, at poderne vil opleve et eventyr der kan konkurrere med den virtuelle verdens strategiske kampspil. (Jeg kan allerede nu afsløre, at turen bliver en succes!)

Vi allierer os med en afhentningsdelegation i skikkelse af ældstesønnen Troels. Således kan vores vandretur blive en én-vejsodyssé, med slutdestination i Svendborg og transport retur til egen bil i Ballen.

Klokken 9:30 forlader vi Ballens hyggelige lystbådehavn og krydser over Syltemade Å ved en lille flad vejbro. Her ved udløbet af åen er der etableret flere små kajpladser, hvor joller ligger og vugger i det stille vand. Ballen, der ligger omtrent 10 km fra Svendborg i kystlinie, var tidligere en af de mange smuglerhavne, der brød købstædernes handelsmonopol.

Syltemade Ådals smalle stier og gangbroer

Der er omtrent halvanden kilometer fra havnen før Øhavsstien drejer fra den smalle asfalterede landevej og ind på en stejl sti, der tager os med ned i den dybe Syltemade Ådal.

I starten går vi på små gangbroer, der er skjult under det høje græs. Nogle steder kan det være lidt udfordrende at tage det næste skridt. Man kan kun gisne om, hvor det er hensigtsmæssigt at sætte sit næste skridt.

Åen ligger skjult ved siden af os, et sted i denne græsgrønne verden.

• 

• 

• 

Stien løber 2,5 km gennem dalen, der visse steder er op til 20 meter dyb. Fuglesang og rislende vand skaber lydtapetet medens vi skiftevis går på gangbroer, fine græsstier, og i smattet mudder.

På et tidspunkt hvor jeg er sakket agterud, fornemmer jeg ‘noget tungt’ der bevæger sig fremad i skovbunden ved siden af mig. Kviste knækker under tunge skridt, og idet jeg drejer hovedet efter lyden, får jeg et mindre chok; Dét, der mest minder om en kæmpestor urokse, træder frem ved siden af mig. Heldigvis er der et næsten usynligt ståltrådshegn imellem os – og gudskelov er det ikke en blodtørstig kæmpetyr, men derimod en fredelig skotsk langhår.

• 

• 

Undervejs i ådalen hilser vi også på andre der som os er ude at gå tur: 2 unge piger med rygsække, et forældrepar med 2 rollinger, og et ældre ægtepar med kikkerter og turrygsække.

Dinglebænken i Vester Skerninge

Stien ender i landsbyen Vester Skerninge, hvor der er toilet ved kirken.

Kirken og kirkegårdstoilettet er imidlertid begge lukkede. Straks efter at Mette Frederiksen i marts måned iværksatte de omfattende corona-restriktioner i Danmark, mødte vi stort set kun aflukkede toiletter, når vi var på vandretur. I den senere tid er der heldigvis blevet åbnet op, både for Danmark, og for de mange offentlige toiletter, vi som vandrere nyder godt af.

Lukningen i Vester Skerninge skyldes da heller ikke corona, men derimod en længerevarende restaurering af kirken. Hvorfor de i samme ombæring har valgt også at lukke kirkegårdens toiletbygningen er uvist?

Den lille afstikker fra Øhavsstien (200 m) gav os et hvil på Dinglebænken foran kroen, men desværre ikke adgang til hverken kirken eller ‘det lille hus’

• 

• 

• 

• 

Det lille hus i skovens dybe stille ro

Vi finder tilbage på Øhavsstien og følger det gamle jernbanespor, der løber parallelt med Svendborgvej. Stien er anlagt på en nedlagt banelinje, der fra 1916 til 1956 gik mellem Svendborg og Faaborg.

Derefter går vi en lille kilometer på en sidevej inden vi stikker ind i Kohave Skov der tidligere var en indhegning til køer.

• 

• 

• 

Det virker næsten uvirkeligt, og også lidt magisk, at der står et telefonboks-lignende das ved skovstien. I døren er der udskåret tre hjerter og lokumsbrættet er ligeledes udformet som et hjerte. Alt i alt fremstår det som et okay ’tissehus’. Der er også mulighed for underholdning når man sidder på tønden. Ved siden af hjerterne er der boret to huller til redekasser med bagsider af plexiglas.

I fuglenes yngletid kan man sidde og følge med i ungernes liv og opvækst.

• 

• 

• 

Fugleungerne er fløjet fra rederne, men dun og redemateriale tyder på, at en opvækst i et skovdas godt kan være en succes.

Kapgang og vabler

Kornet står gyldent på markerne, og i skoven er vi omgivet af adskillige nuancer af grønt. På himlen hænger store tunge skyer. De gav lidt vand først på dagen, men nu ser det heldigvis ud til at vejret holder tørt.

• 

• 

• 

Drengene skridter rask afsted. Nogle gange går vi i samlet flok, andre gange er der to: Anders (far) og Rune (søn) der stikker af. De har et indbyrdes kapløb om hvem der kan gå hurtigst uden at løbe. De er ikke helt enige om det skal være tilladt at snuble sig til at småløbe 50-100 meter og derved få mere fart. Rune hævder at hans far løber. Anders derimod hævder hårdnakket, at han blot snubler over småsten og derfor bliver nødt til at forhindre et fald, og at det kommer til at ligne at han løber. Den diskussion må de selv få afklaret!

Vabler og krise med oprejst pande

Linus og jeg tager det mere roligt og sakker bagud. Det viser sig også, at han er ved at få sig en vabel på den ene hæl. Jeg, der selv lider af vabelsyndrom og let får vabler under længere vandreture, forbander mig selv langt væk. Hele mit ‘vabel-kit’ ligger derhjemme i den store rygsæk! Øv!

Vi ringer til de andre og beder om en pause. De fortæller at de blot er få hundrede meter fra Egebjerg Mølle. Udsigtsstedet hvor vi har planlagt at holde pause. Linus og jeg kigger på hinanden. “We can make it”.

Et par hundrede meter længere fremme, når vi frem til en smal vej, hvorfra også vi kan se møllen! Vi har omtrent 1 kilometer endnu… Men, det er nemmere at bide tænder sammen, når målet kan ses!

• 

• 

Egebjerg Mølle ligger højt i landskabet. Med en beliggenhed ikke mindre end 110 moh er den vingeløse møllekegle et fikspunkt, der kan ses vidt omkring.

I vejsiden står de sidste rester af “MOR”. Kunstværket, der i 2018 blev skabt af duoen Bank & Rau. Det er et 10 cm tykt reb snoet af sækkevis af kasserede uniformer fra syddanske hospitaler. Rebet er spændt op mellem ‘hegnspæle’ og falder godt ind ind i områdets helhed. Jeg tror ikke at værket vedligeholdes, det er ved at være lidt ‘træt’.

Den bedste udsigt ved Egebjerg Mølle

Egebjerg Mølle har ikke malet korn i mange år, og i 1960 blev bygningen delvis taget ned, hvorefter den forfaldt i mange år. Heldigvis har lokale kræfter kæmpet for møllens restaurering og overlevelse og i dag fungerer den som et oplagt pausestop og picnicsted.

• 

• 

• 

Møllen har åbent døgnet rundt, året rundt. Der er en fantastisk udsigt fra toppens udsigtsprisme, og på de forskellige etager er der indrettet udstillinger om møllens historie, istidslandskabet og områdets natur.

Toilet + tekøkken kan benyttes.
Alt sammen ganske gratis, men det er muligt at lægge en donation til møllen. Læs mere om møllen og faciliteterne her: Egebjerg Mølle

Bag en hæk, isoleret fra møllens besøgende, ligger et hyggeligt shelter (Alpegården)

Vi har tilbagelagt 12-13 km siden vi forlod Ballen Havn, og det er 7 km siden vi forlod ‘Dinglebænken’ i Vester Skerninge. Det skal blive godt med et stop.

Pause: 1 time, hvor vi får luftet fødderne og samler fornyet styrke.
Frokosten består mest af hyggesnacks:
Tuc-kiks, chokoladekiks, knækbrød, primuskaffe + juice.

Skovhuggeren og mindestenen i Hvidkildes skov

Fra Egebjerg Mølle går turen videre ind i godset Hvidkildes skov, men først skal vi tilbagelægge nogle få hundrede meter af en vej kaldet Alpevej. Jovist vi er da også kommet højt til vejrs.

Linus går rask til, hans fødder har haft godt af den friske luft. Han bekræfter glad, at det nu går meget bedre.

• 

• 

• 

Der er fredeligt i skoven. På andre dage kan der være temmelig livligt. Vi bevæger os igennem et område der er stillet til rådighed for “Skovhuggeren” – et 17 km langt mountainbikespor. Når mtb’erne slår sig løs, flyver cyklerne afsted med hæsblæsende fart på spor, der også krydser de gåendes stier.

I en lysning står en stor mindesten for grev Lennart til Hvidkilde, ét af krigens mange ofre. Han var modstandsmand og blev henrettet af tyskerne i Ryvangen.
”Hils mine forældre fra mig og sig endelig til dem, at de ikke skal være kede af det, at jeg bliver skudt, for jeg er selv stolt af det, jeg har været med til”.
”Han tog derefter Skovhøjs hånd og sagde: Du vil nok give dem et håndtryk fra mig, for det bliver sikkert det sidste, de kan få fra mig”.
(uddrag fra denne tekst)

Hvidkildes arbejderboliger og endnu en mindesten

På vejen fra skoven og ned til Hvidkildes store bygninger passerer vi flere solidt byggede arbejderboliger, opført til godsets folk. Store herregårdsmarker ligger på begge sider af vejen. I vejkanten står endnu en mindesten for en ung mand, der mistede livet i kampen for frihed og fred i Danmark.

• 

• 

• 

“Der, hvor der nu står en mindesten, blev Knud Hoffman råbt an af en tysk patrulje. Der opstod ildkamp og 2 tyske soldater blev ramt. Han forsøgte at flygte ind over markerne, men blev omringet og skudt”

Hvidkilde og Hovvejen

Godset Hvidkilde er Fyns tredjestørste gods. Øhavsstien tager os ikke med forbi den flotte hvide hovedbygning, hvilket er meget godt hvis man har liv og lemmer kært.
Har man mod på det, er det muligt at lave en afstikker på 300-400 meter ad hovedvejen, Faaborgvej, der kan være meget trafikeret. Den er forholdsvis smal, der er intet fortov og der køres stærkt.

Vi krydser Faaborgvej, og kort efter slår vi ind på den gamle Hovsti. Ad dette gamle spor gik bønderne tidligere til hoveriarbejdet på godsets marker. Tiderne skifter. Hoveriet og slaveriet er afskaffet for længst, og i dag er kun navnet og de store herregårdsmarker tilbage.

Åsen og den gamle jernbane

Efter Hovstien slår vi ind på en trampesti, der tager os med hen over et pragtfuldt istidslandskab.

Vores lille 4-mandsgruppe vandrer afsted på toppen af en ås, med flot udsigt til både højre og venstre.

Åsen blev dannet ved at sten og ral for over 13.000 år blev liggende i bunden af en sprække i isen. Da isen smeltede væk, blev aflejringerne omdannet til denne høje, relativt smalle bakke der rejser sig fra det fladere landskab.

De sidste par kilometer, før Kogtved ved Svendborgsund, slår vi atter ind på den nedlagte jernbanelinje fra Svendborg til Faaborg. Det er anden gang vi tøffer afsted ad dette gamle spor. Sidst vi havde fornøjelsen, var ved Vester Skerninge. Det er vemodigt at tænke på de mange danske togstrækninger, der nu er forsvundet. Heldigvis er det stadig muligt at fornemme svundne tider, når man går ud af lange lige stier, der er blevet anlagt på gamle stræk.

Det er tydeligt at vi nu befinder os i et mere beboet område.
Stien bruges flittigt af de lokale; løbere, cyklister, hundeluftere og andre på tur.

Gyngetur over Svendborgsund

Fremme ved sundet møder vi det eneste der er tilbage af den lille landsby Kogtved; en rød bindingsværksmølle, der ligger smukt ned til vandet med udsigt til Tåsinge. Men tiden for møllen er sat i stå. Vinduerne er blændede, det gamle møllehjul stoppet, og vandet risler blot ned i bækken uden at bruge sine mange kræfter. Resten af landsbyens gårde er væk; de sidste forsvandt i starten af 1990’erne. Et nyt boligkvarter er skudt frem, og Kogtved er i dag sammenvokset med Svendborg.

• 

• 

• 

I et træ ved vandkanten er der opsat en gynge. Der findes næsten ikke noget, der er så afslappende, og kilde til ny energi, som en rask gyngetur.

TAK
Herfra skal der lyde en stor TAK til alle de gode ‘gyngeopsættere’ der monterer gynger til fri benyttelse i det ganske danske land.
Jo større sving, jo bedre!

Langs vandet efter is

Status:
Det er 21 km og godt 5 timer siden vi forlod Ballen Havn.
Det er næsten 10 kilometer og 2 timer siden vi pausede ved Egebjerg Mølle
Konklusion: Vi trænger til en is!

• 

• 

• 

Øhavsstien har ført os gennem pragtfulde sydfynske landskaber, langs marker og i skove. Vi har oplevet både kunst, mølleudstilling og smukke udsigter.
Til trods for at vi endnu ikke er helt ved målet i Svendborg, så føles dét at vi er nået til vandet, som en lille sejr.

Spedalskhed og corona

Under Svendborgssundbroen ligger den hyggelige middelalderkirke opkaldt efter Skt. Jørgen. Navnet antyder at kirken, til trods for den smukke sundudsigt, gemmer på en dyster fortid. En fortid der på ingen måde er ‘sund’.

Skt. Jørgen, også kaldet Skt. Georg, og ja! – det er ham med dragen, var de spedalskes beskytter i det katolske Danmark. Kirken, og gården hvor de syge blev isoleret, blev opført et stykke uden for Svendborg, for at forhindre sygdommen i at brede sig til den raske befolkning. Karantæne!

Dengang var det Skt.Jørgen der skulle hjælpe mod spedalskhed.
I dag håber vi på, at en vaccine vil os hjælpe igennem coronakrisen.

• 

• 

• 

Vi tager en afstikker fra Øhavsstien, og smutter op ad de mange trapper til kirkegården hvor vi stiler mod det flotte velholdte familiegravsted for familien Mærsk. Her ligger de ældre generationer af den kendte familie, der startede deres skibsredervirksomhed her i Svendborg.

Øforbindelser med færger og broer

Der er kommet pres på de de sydfynske øhavsfærger i ‘corona-sommeren’ 2020, hvor regeringen gjorde danske ø-færger gratis for gående og cyklende. Og, dét med god grund. Det sydfynske Øhav består af mange små samfund, der hver har deres egen unikke idyl og karakter. De er virkelig et besøg værd!

Fra Svendborg er det muligt at tage færger til øerne: Ærø, Hjortø, Drejø og Skarø.

I 2019 og 2020 har det i skolernes sommerferie tillige været muligt at øhoppe med den lynhurtige minikatamaran “Sea Hawk“, der er indhentet som sommerassistance fra Hirtshals.
Det er en stor succes, så mon ikke det fortsætter i 2021 og fremover?

Min søn Rune, vores hund Zif’en og jeg var på ‘ø-hop-vandretur’ i sommeren 2019. Her sejlede vi blandt andet med Sea Hawk’en og besøgte 5 øer på 3 vandredage (Strynø, Drejø, Avernakø, Lyø og Skarø)
Læs mere hér

• 

• 

Derudover er der sommersejllads med veteranskibet “Helge” der blandt lægger til ved Valdemar Slot på Tåsinge.

I 1966 blev færgetrafikken til sydhavsøerne Tåsinge, Siø og Langeland overflødig, da daværende kronprinsesse Margrethe indviede den 1225 meter lange Svendborgsundbro. Hermed blev det muligt at køre i bil til Tåsinge, videre ad Siødæmningen fra 1959 til Siø, og herfra det sidste hop til Langeland over Langelandsbroen fra 1962.

IS!!

Fra Svendborgsundbroen har vi 1 1/2 kilometer til den hyggelige Svendborg Lystbådehavn. Hér, hersker der sydeuropæisk stemning da vi når frem. Der er fyldt med både i den lille havn, der er folk på havnen, på stranden og ‘omkring’.

• 

• 

Det summer af dansk sommerhygge! Og så er der is !

På vandet sejler kajakker, og sejlskibe i alle størrelser.
Den lille færge ‘Hjortøboen‘ tøffede forbi, utroligt at der kan være 1 bil og 12 passagerer på den lille båd.

Jeg kunne ikke stå for et bæger med to iskugler, og vovede at købe “Eskimo” (kirsebæris med chokolade), og friskede den op med hindbærsorbet.

“Hej Svendborg, her kommer vi”

Vi er fremme i Svendborg. Her bliver vi hentet af Troels, vores ældste søn, der skal fragte os tilbage til vores egen bil i Ballen.

Vi startede kl 9.30
Vi er fremme kl. 16

Egentlig vil vil gerne have spist en sen frokost, men restauranterne ved Svendborg Havn er lukkede for servering frem til aftenserveringen starter kl. 17. Den frokost må vi have til gode til en anden gang.

Turens højdepunkter

• Syltemade Ådal
• Egebjerg Mølle
• Gyngen ved Kogtved
• Is i Svendborg Lystbådehavn
• Og ikke mindst, at gå en lang tur med de skønne drenge

Ny erfaring

• HUSK altid vabelgrej (nål, plaster, desinficering og Tensoplast), – også på lange éndagsture!

Er du blevet nysgerrig og har du lyst til at følge flere af vores ture på Øhavsstien:

Svanninge Bjerge til Præstens Skov (22 km)
Klæsø og Henninge Nord til Spodsbjerg (2 x 25 km) – overnatningstur
Lundeborg til Skaarupøre (2 x 25 km + 3 km) – overnatningstur
Stengade Strand til Lohals (2 x 30 km) – overnatningstur