ODENSE KANAL – en vandretur fra Odense Havn til Klintebjerg
Én-dagstur: 21 km
(2 x 10,5 km)
Rigtig god fornøjelse
Mange vandrehilsner fra Anne Sofie – Odenseguidepaaeventyr.dk
Tag med på en vandretur langs Odense Kanal
Turen langs Odense Kanal er en vandring med udgangspunkt i Danmarks tredjestørste by og ud til Klintebjerg ved den lavvandede fjord.
Det er en tur langs med vandet, såvel som det også er en tur, der sender et tilbageblik på svundne tider.
Turen er skøn, og som bonus er det umuligt at fare vild og blive væk. Rutemarkeringer er helt og aldeles unødvendige, det er bare li’e u‘. Til trods for den lange tur langs kanalen, bliver det aldrig kedeligt og ensformigt.
Der er hele tiden noget nyt at kigge på, både til vands, til lands og i luften.
Kunne du tænke dig at gå turen i mørket, kan du lade dig inspirere af vores nattevandring langs kanalen.
FREM OG TILBAGE ER LIGE LANGT
Fra Odense Havn går vi langs med kanalens vestlige bred ud til Klintebjerg, der er en lille lystbådehavn. Klintebjerg ligger idyllisk overfor fjordens største ø, Vigelsø. Fra Klintebjerg er det muligt at fortsætte videre ind i land, og ad afmærkede småveje nå videre til herregården Hofmansgave og til Enebærodde.
Kanalvejs huse på vestsiden og de store siloer og industrier på østsiden
Dagens tur går til Klintebjerg, hvor vi vender og går samme vej tilbage til havnen.
Kanalturen er en vandring med højt til himlen. Vi går langs vandet, de flade marker og Odenses store ‘bjerge’. Fuglelivet er mangfoldigt og vi ser ofte skarver, måger, andefugle, svaner, blishøns og strandskader. Af til kan vi endog være heldig, at en nysgerrig sæl stikker hovedet op af vandet.
På det første stykke af Odense Kanal, tættest ved havnen, har vi kig til flere af byens gamle industrivirksomheder på modsat side af kanalen. Blandt andet den gamle kornmølle, der snart er omdannet til moderne kontorbyggeri. Derudover er der også siloerne, det tidligere stålskibsværft, genvindingsvirkomheden H.J.Hansen og Fynsværket.
JA – ODENSE HAR EN HAVN!
Odense Havn ligger umiddelbart nord for byens centrum.
Tidligere betragtede mange odenseanere blot turen om havnen som en mulighed for at komme hurtigt fra A til B.
Det var de færreste der dengang betragtede Odense som en havneby, til trods for at byen tidligere havde både toldbod, industri, færgetrafik til Newcastle og en masse anden aktivitet.
Nogle, også odenseanere, blev endda lettere overraskede, når snakken faldt på den gamle havn. “Har Odense en havn ?”, spurgte de undrende og med tvivl i stemmen.
ET HISTORISK INDBLIK
Til trods for at Odense ligger mange kilometer fra kysten, var inderhavnen i mange år en af Danmarks store, vigtige havne. Havnen er stadig blandt landets “Top 10-liste”, omend den største omsætning i dag ligger ved den tidligere Lindøværft, Lindø Port of Odense, i Munkebo.
Det er forunderligt at tænke på, at Odense i et land, med over 7000 km kystlinje, har fungeret som købstad i flere hundrede år, uden at ligge direkte til vandet.
Tidligere måtte fragtskibe sejle til Kerteminde, eller til småhavne ved blandt andet Munkebo, Klintebjerg og Stige. Herfra blev godset kørt videre med hest og vogn ad ujævne, svært fremkommelige grusveje.
Det blev der lavet om på i slutningen af 1700-tallet hvor driftige mænd, fik trumfet igennem at der skulle graves en kanal fra fjorden og ind til byen.
Den 5 kilometer lange kanal blev gravet med håndskovle – og i 1803 sejlede det første skib hele vejen ind til den nyanlagte Odense Havn.
LANGS HUSENE PÅ KANALVEJ
Det første stykke vej langs kanalen hedder, meget passende, Kanalvej. Her ligger der en række større og mindre huse, bygget i tiden omkring år 1900. Særligt skiller tre store ejendomme sig ud: de har maritime navne – Ribbio de Hansa, Sorrento og Osborne. Husene er delvist opført af genbrugsmaterialer fra Odenses første banegårdsposthus i Kongens Have.
Bag husenes baghaver rejser det store kongelige voldsted Næsbyhoved sig, som en knold i skoven. I dag er der intet tilbage af det gamle slot, der blev ødelagt under borgerkrigen, Grevens Fejde i 1500-tallet. Men, historiens vingesus mærkes stadig ved den imponerende slotsbanke.
Næsten umærkeligt krydser Kanalvej over en lille bro, hvorunder småbåde sejler ind og ud ad den lille motorbådshavn. Havnen ligger ligger og putter sig bag kanalhusene.
Odense Motorbådshavn blev taget i brug i 1938 og det er let at lave en lille afstikker ned omkring den lille havn.
Længere nede af Kanalvej ligger roklubben, der i 2015 udbrændte efter en pyromanbrand. I dag er klubhuset genopført, og som en Fugl Fønix har det rejst sig af den sorte askehob.
Der er ofte livlig aktivitet når robådene skal op og ned i vandet.
Det er flot når de slanke både skyder afsted, taktfast roet af stærke roere.
FRA KANALVEJ TIL KANALSTI
Kanalvej slutter ved roklubben. En bom tværs over vejen forhindrer biler i at kørere længere. Kanalstien fortsætter helt til vores mål Klintebjerg, der denne dag er vores mål.
Nu er det blot at sætte det ene ben foran det andet. Det er også muligt at cykle; vær blot opmærksom på at en stor del af strækningen er grus.
NORDEUROPAS STØRSTE SVINGBRO
Vi går under Odins Bro der krydser kanalen. Sejlhøjden er 6 meter og dermed for lav til at høje skibe kan gå under. To store svingarme drejer broen til hver sin side når store skibe skal passerer.
- Norderuropas største svingbro er næsten 200 lang
- Broen blev indviet i 2014 og er en del af Odenses Ringvej 2
- Broen er en dobbelt dreje-bro.
STIEN LANGS ODENSE KANAL
Det første stykke sti er asfalteret.
I begyndelsen går vi langs sumpede rørskove og med kig over til byens gamle havneindustrier på den anden side af kanalen.
De våde sivområder kaldes Bispeengen og Munkemaen. Her lever der en masse spændende fugle blandt rørene.
En å løb under stien, det er Stavids Åen, der har sit udløb 26 kilometer længere inde i land.
Efter et par kilometer drejer asfaltstien ind i land, vi fortsætter ad grusstien langs med kanalen.
Der er et flot panorama ind over de lavereliggende arealer til den venstre side, og kanalen og industrierne på modsatte bred.
ODENSE STAALSKIBSVÆRFT
På højre bred ligger det gamle, hvide Odense Stålskibsværft. Værftet blev grundlagt i 1918 af A.P.Møller og det er morsomt at lytte til de fortællinger, der beretter om tidligere tiders store stabelafløb.
Når det var tid til at et skib skulle afsted, gled det efter champagnedåben, stille og roligt ned af de store byggebeddinger. Det må have bruset godt og grundigt i den forholdsvis smalle kanal når de mange tusinde tons tunge skibe rullede i vandet.
Den største bølge blev skabt, da værftet i slutningen af 1940’erne stod for Danmarks første sidelæns stabelafløb. Kæmpedønningerne var så store at vandet røg hele vejen hen over “vores” sti på den modsatte side, og oversvømmede de bagvedliggende marker, – fortæller de gamle…
Når skibe blev sendt afsted, røg dele af trækonstruktionerne med ned i kanalens vand, hvor det lå og skvulpende i overfladen. Nu skulle der bygges nye trækonstruktioner til brug for nye skibsbyggerier. Længere ude ad Odense kanal skød en lille bebyggelse op, delvist bygget af det aftjente tømmer.
Fyrre år efter grundlæggelsen rykkede Odense Staalskibsværft pælene op. Værftet flyttede længere ud i Odense Fjord og blev omdøbt til Lindøværftet.
De efterladte hvide bygninger er stadig i brug. Nye virksomheder er rykket ind i de fine gamle ejendomme.
Beddingerne er forladte, tilgroede og ubrugte.
H. J. HANSEN
Hos H.J.Hansen, skrotvirksomheden, arbejder store kraner med genindvinding af skrot. Ud mod kanalen står virksomhedens vartegn; tårnet fra fregatten Peder Skram. Skibet blev hugget op lige efter Anden Verdenskrig.
De fleste kender nok H.J.Hansen for firmaets lækre delikatesser og fine chokolader. Inde i Odense findes H.J.Hansens fine, gamle købmandsgård hvor man kan købe alverdens lækre sager.
Mums !… – nogle er måske mest til skrot og jern, jeg er til chokolade !
FYNSVÆRKET
Den sidste store industrielle bastion er Fynsværket (el + fjernvarme), hvis tre himmelstræbende skorstene kan ses fra store dele af Odense.
“Skorsten 1” er med sin imponerende højde (235 meter), Danmarks fjerdehøjeste bygningsværk.
Kulbjerget er gemt bag græsbeklædte skrænter, og ligner blot en stor grøn bakke. Det har de camoufleret pænt, og heldigvis er der ikke længere så stort behov for store mængder kul. Odense satser også på grøn energi !
STIGE – DEN GAMLE UDSKIBNINGSHAVN
Vi passerer et lille forladt færgeleje. Her er der helt stille, alt for stille. Desværre.
Indtil 2014 sejlede Stige-færgen, “Færge-Hans”, i rutefart fra den ene side af kanalen til den anden. Det tog bare et minut at blive fragtet over.
Da ruten blev nedlagt var vi mange der sørgede, og der blev kæmpet for bevarelse af Danmarks mindste færgerute. I dag skal man hele omvejen til Odins Bro for at komme til modsatte bred.
Tidligere, da roede kajak i Odense Kajakklub, tog jeg ofte Stige-færgen frem og tilbage over kanalen med min cykel.
De sidste år sejlede den efter bus-takst og indgik i “almindelig buskøreplan” – med god middagspause indlagt til færgemanden. Nåede man ikke nåede færgen før pausen, måtte man ind omkring inderhavnen, hvilket ville give +10 km cykeltur. Cykelstien på modsatte side af kanalen er ikke hyggelig som her, da den løber langs en befærdet vej med tung trafik qua de mange virksomheder.
På vores vandretur har vi hidtil haft rørsumpe, marker og gartnerier på vores side af Odense Kanal. Nu er vi nået til den lille hyggelige odenseforstad, Stige.
De første huse vi ser, ligger sammen med kirken, lavt bagved flade marker. Det er så fint! Stige fungerede tidligere som udskibningshavn for den havneløse Odense.
Vi runder Stige bådehavn med småjollerne, før vi igen slår ind på grusstien. Meget passende hedder stien nu: Fjordsporet.
KAJAKKER OG SEJLKLUBBER
På den anden side af kanalen ligger en vingeløs pumpemølle, et par sejlklubber samt Odense Kajakklub.
Særligt kajakklubben vækker minder – hér lærte jeg, for år tilbage at ro kajak.
Utallige gange har jeg har sat min kajak i vandet fra broen derovre. I al slags vejr – sommer og vinter. Flere tusinde kilometer er det blevet til i årenes løb, men siden jeg fik hund er tiden blevet prioriteret anderledes. Kajakken hænger i dag mest til pynt derhjemme, og må nøjes med enkelte ture om året. Men, det våde element trækker stadig i mig, og jeg elsker at være på, i – og ved vandet.
DE HØJESTE BJERGE LIGGER VED ODENSE KANAL
Kort efter Stige når vi frem til Odenses højeste bjerge; “skraldebakkerne“.
Heldigvis er det ikke til at se det, hvis man ikke lige ve’ de’. Bag en indhegning rejser de over 30 meter høje græsklædte bakkelandskaber sig, som store bjerge over det flade fjordlandskab.
Det er først og fremmest komposterbart affald, der ender her.
Vi opdager det knap nok og bakkerne harmonerer fint med Stige Ø-bakkerne på den modsatte side af kanalen. Det er forøvrigt også en tidligere losseplads!
STIGE Ø, SÅ TÆT PÅ – OG DOG SÅ LANGT VÆK
En sølvglinsende, industriel skulptur spejler sig i vandet.
Ingvar Cronhammars store kunstværk “Camp Fire” blev, tilsyndeladende ved en fejl, skrottet fra sin oprindelige plads inde i Odense. Værket stod placeret ved Odenses tidligere tekniske skole.
Efter en del opstandelse genopstod “Camp Fire” halvandet år senere, i september 2018, på sin nuværende plads ved Odense Kanal.
I dag står “stemplerne” som en skinnende velkomsthilsen til alle, der besøger det naturskønne friluftsparadis “Stige Ø” på den anden side af kanalen!
DEN GAMLE LOSSEPLADS OG SORTEHUSENE
Bakkerne på Stige Ø er kunstigt skabte.
Det hele startede, dengang man gravede kanalen og det opgravede jord blev lagt til siden.
I slutningen af 1960’erne blev den smalle landtange fra udgravningen dømt til at være byens losseplads, det var et forureningssvineri uden lige!
Tredive år senere blev lossepladsen heldigvis nedlagt, og bakkerne dækket med et tykt jordlag, til stor glæde for mennesker og dyr.
Et stykke ud af Stige Ø ligger en lille klynge af små huse, Sortehusene.
Den lille koloni et fristed for fjordens jægere og fiskere.
(fotos af Sortehusene er fra en anden tur, på Stige Ø)
Sortehusene er bygget i starten af 1900-tallet, i en tid med boligmangel. De er opført af genbrugsmaterialer og drivtømmer, blandt andet fra stålskibsværftets stabelafløbninger.
… DET FLA’E STYKKE
Det alleryderste stykke af Stige Ø er en flad, græsbegroet tange.
Hele sommerhalvåret er der udsat islandske heste på dette område.
Vi er efterhånden kommet ud, hvor byen føles langt, langt væk. Her ved kanalens indsejling kan vi se over på den yderste spids af tangen, hvorfra der kun er få hundrede meter over til fjordens største ø, Vigelsø.
VRAGET DER ENGANG VAR…
Indtil for nogle år siden, kunne man her ved spidsen af Stige Ø, kaldet Koholmgrunden, se resterne af et gammelt skibsvrag. Hvis du har lyst kan du høre den sande løgnehistorie om “Den Gyldne Haj” hér.
I det fjerne ligger Lindø Industripark med den store portalkran.
Industriparken overtog tjansen efter Lindøværftet, der lukkede og slukkede i 2012. Tænk at man dér, i Odenses flade fjord, byggede nogle af verdens største containerskibe. Tilbage i 2006 blev der endda slået verdensrekord, da verdens dengang største containerskib, Emma Mærsk, blev søsat.
DET RØDE PUMPEHUS OG RASTEPLADSEN
Vi passerer et rødt hus, det eneste på denne strækning.
Det er en pumpestation og her ser man tydeligt, at landskabet ikke er skabt af naturens egen hånd. Det er nødvendigt at afvande arealerne, der ligger bag den hævede ‘Fjordsti’ på dæmningen.
De seneste inddæmninger blev udført i starten af 1940’erne, – før den tid var området bag den røde pumpestation, kaldet Lumby Strand, stadig en “fjord i fjorden”.
I dag er den tidligere fjordbund omlagt til marker.
LUNDE Å – EN LILLE KANAL
Lidt længere fremme krydser vi en gang- og cykelbro over Lunde Å.
Åen er reguleret og snorlige som kanalen.
KLINTEBJERG
Vi er nået til frem til Klintebjerg, vores mål.
Klintebjerg er i dag et lille samfund med et aktivt miljø, både internt i byen, men også for de besøgende.
- Shelter i Klintebjerg
- Shelter på Vigelsø (kræver sejlmulighed for at komme til øen)
- Klintebjerg Havn (båd til Vigelsø)
- Klintebjerg Bådeleje
Klintebjerg var ubeboet frem til midten af 1700-tallet, hvor der blev bygget et lodshus og senere også en ladeplads/yderhavn for Odense og Otterup.
Da kanalen var gravet og skibene til Odense sejlede hele vejen til den nye havn, blev Klintebjerg overflødig for dén trafik.
Efter 2. Verdenskrig hoppede man med på ‘skalleeventyret’ der opstod i kølvandet af de seneste inddæmninger. På Klintebjerg skalleværk blev skaller fra fjorden tørret, renset og ‘sækket’ frem til starten af 1960’erne.
I dag er Klintebjerg er en lille lystbådehavn.
STILHEDEN VED VEJS ENDE
Her er det roen og det langsomme liv, der hersker. Alt er meget velholdt og der sker hele tiden forbedringer og nybyggeri.
Klintebjerg byder på toiletfaciliteter, borde og bænke – samt en fantastisk udsigt over vandet.
Sommetider kan man endog købe en is i ishuset. Åbningstiderne dog er så svingende, at det er om at have ‘en isterning’ i maven – hvis det er den gammeldaws vaffel, der er guleroden for enden af vandreturen. Vi plejer at medbringe egen primuskaffe og lidt snacks. Er ishuset åbent, – jubiii, så er det blot en ekstra bonus !!
(OBS: IS- OG PØLSEBODEN FORLOD KLINTEBJERG I 2020. Der er rygter om at en erstatning er på vej. Bedst at tjekke før der planlægges is-stop!)
Overfor Klintebjerg Havn ligger øen Vigelsø.
Der er desværre ikke fast bådforbindelse over det lille stykke vand, der skiller fastland og ø.
Klintebjerg efterskole har opsat stærekasser – du kan være heldig at se og høre de sangglade fugle.
Fra Klintebjerg er det muligt fortsætte ad små landeveje videre i retning af Otterup Havn, ‘Egensedybet’ samt til herregården Hofmansgave og Enebærodde. Eller vende næsen hjemad igen.
RIGTIG GOD TUR
Hilsen fra Anne Sofie
| LANGS KANALEN FRA HAVNEN TIL KLINTEBJERG | ||
| Distance | 21 km | 10,5 km fra Odense Havn til Klintebjerg |
| Sværhedsgrad | ☀️ | Flad rute. 2 kilometer er asfalteret – resten er grussti. Turen kan cykles (racercykel kan ikke anbefales) |
| Badetur | ☀️ | Det frarådes at bade i Odense Kanal og i fjorden |
| BEDSTE ETAPE | ☀️☀️☀️☀️☀️ | Det er en helt særlig oplevelse at tage sti/dige-ruten fra Odense Havn, forbi industrierne og Stige til Klintebjerg ved Odense Fjord. |
| Bonustips | ☀️☀️☀️☀️☀️ | Fra Klintebjerg kan man, ad små veje, fortsætte videre til Hofmansgave, Hasmark og Enebærodde (skiltemarkeret regional cykelrute) |
Leave a Reply