(1 time)

Få et spændende indblik i Odenses imponerende slotsbanke ved et foredrag om Næsbyhoved Voldsted.

Billedforedrag v/ Anne Sofie

Det første lille voldsted omtales tilbage i 1300-tallet. Det er længe siden.

Der er sket eventyrligt meget i de forløbne århundrede, og frem til vore dage hvor der er stort fokus på havnens historie og udvikling.

Slotsbanken er bedst kendt fra den periode hvor den danske dronning Christine boede på Næsbyhoved Slot. Dronningen flyttede til Odense i begyndelsen af 1500-tallet, efter at hun havde forladt sin mand Kong Hans.

I 1534 blev slottet ødelagt og brændt af i forbindelse med den danske borgerkrig, og aldrig siden genopført. 

Sæt dig til rette, og mærk historien

Sæt dig godt til rette og mærk det historiske vingesus omkring Odenses kongelige voldsted, der i de allertidligste tider var beboet af selveste aserne Odin og Frigg.

KONTAKT

Anne Sofie Petersen (turguide)
asp@newtec.dk
52 39 04 23

Der er sket uendeligt meget, siden den allerførste forskansning blev opført ved Næsbyhoved Sø, der tidligere var Fyns andenstørste sø.

I dag er søen væk. I stedet kan man fra dronning Christines gamle udsigtspunkt, når bladene falder af træerne, skimte Odense Kanal og Havn.

  • Hej Anne Sofie
    Hold da op et spændende foredrag om Næsbyhoved Voldsted, du diskede op med i tirsdags – her er lidt billeder fra “din optræden”.
    Hilsen Lone /InnerWheel

Voldstedet ligger umiddelbart bagved Restaurant Næsbyhoved Skov

1 time – kr. 1000,00
+ evt. kørselstillæg fra Odense

Dette powerpoint-foredrag om Næsbyhoved Voldsted kan med fordel kombineres med et guidet besøg i Odense Domkirke. Kirken huser Nordens smukkeste altertavle, det store gyldne pragtværk som Dronning Christine bestilte i begyndelsen af 1500-tallet.

Foretrækker du at invitere dine gæster med på en vandretur omkring voldstedet kan det også sagtens lade sig gøre. Turen kan eventuelt kombineres med en en guidet tur på Odense Havn.