Vinterhalvåret i Danmark er ikke bare trist og kedelig.
Når solen går ned og mørket falder på, ændres verden. Vante eventyr, som man kender ganske godt, bliver helt anderledes, og næsten ugenkendelige når dagslyset går på hæld.

Rigtig god fornøjelse
Mange vandrehilsner fra Anne Sofie – Odenseguidepaaeventyr.dk

Normalt når vi drager på vandreture i årets efterårs- og vintermåneder, planlægger vi tidspunkt og rute således at vi kan nå i mål inden det bliver mørkt. Enten det er hjemme hvor vi bor, eller på en telt-/shelterplads.

Nu ville vi prøve noget helt andet:
En nattevandring langs Odense Kanal.

Spejlinger i vandet, sorte bølgeskvulp, dunkle skygger, lysene i skyerne, oplyste reflekser og ‘nattens’ lyde – bidrog til at hele vores velkendte verden skiftede både udtryk og karakter.

PROGRAM:
ODENSE KANAL ‘by night‘

• AFGANG: Kl. 15.15 – fra Kanalvej ved Odense Havn
• HVORTIL: Klintebjerg, der ligger smukt ved Odense Fjord (t/r = 21 km)
• RUTE: Langs Odense Kanal
• VI MEDBRAGTE: Pandelygter, primus, vand, kaffepulver og snacks
• BEKLÆDNING: Varmt tøj!
• HJEMKOMST: Kl. 20.00 – hjemme igen
• VARIGHED: 4 timer og 3 kvarter (inklusiv pause)

Hvis ret skal være ret, så gik vi ikke ‘by night’ – om natten.
Vores tur startede sidst på eftermiddagen, og det var stadig nogenlunde lyst da vi drog afsted.

Vejret var overskyet, tørt og forholdsvist mildt. Eftersom det bliver tidligt mørkt, så gik der ikke lang tid før vi følte at vi var på en ægte ‘nattevandring’, til trods for at hele turen var færdig før kl. 20 – altså længe før midnat.

Det blev en vandretur vi sent vil glemme! Et dejligt eventyr.

MED UDSIGT TIL STIGE Ø

En spadseretur langs kanalen er altid dejlig. Denne november-eftermiddag hvor vi gik afsted i skumringen, nød vi at gå ind i det tiltagende mørke. Den første del af turen føltes det næsten lun, måske på grund af træerne og buskene, der vokser og giver læ langs kanalstien.

I starten er stien asfalteret, og lysstanderne står forholdsvis tæt. Efter et par kilometer ændres stien til grus og der bliver længere mellem de elektriske lyskilder.

• 

• 

På den anden side af kanalen ligger Stige Ø, Odenses tidligere losseplads. Det er i dag er et herligt naturområde med bakker, legepladser, mountainbike-spor, to shelterpladser og meget mere.

Et stykke ude på Stige Ø ligger Sorthusene, de blev bygget i starten af 1900-tallet, i en tid med boligmangel. Husene er bygget af ‘dét-man-dengang-lige-kunne-finde’, blandt andet tømmer fra stabelafløbene ved Odense Staalskibsværft, der lå længere inde i kanalen.

Bag Sorthusene kunne vi, i det fjerne, se lysene fra Lindø Port of Odense ved Munkebo. Det var A.P.Møller der i efterkrigstiden grundlagde Lindøværftet, da pladsen i kanalen var blevet for trang.
Lindøværftet lukkede i 2005 og området er i dag en del af Odense Havn.

Det lave skydække var kraftigt oplyst af lysene på Odense Havn ved Lindø.

Flere fugletræk fløj hen over vores hoveder. Som sorte silhouetter fløj de i mere eller mindre velorganiserede v-formationer. Hvor mon de skulle hen? Vi talte om at de muligvis var på vej til Langli, der ligger højt placeret på trækfuglenes “steder jeg gerne vil til“. (Vi besøgte vadehavsøen Langli tidligere i sommeren 2021)

Når vi kiggede tilbage, i retning af Odense, var eftermiddagshimlen også hér oplyst af byens lys.

I alle andre retninger, var det blevet helt mørkt.
Klokken var 16.50.

Ude på småøerne i fjorden kunne vi høre mågernes skrig. Mon det var os de snakkede om?

På kanalens venstre bred ligger Stige Ø.
På Højre bred ligger Odense nuværende renovationsplads, fremtidens ‘bjergrige friluftsparadis’.
Fynsværkets høje skorstene rager højt op!

KØLIG VANDRING OG PANDELYGTER

Mørket tog til efterhånden som vi vandrede videre langs kanalen. Ganske som forventet, så mødte vi ikke andre undervejs.

Jo, tættere vi kom på fjorden, jo mere sparsomme blev stykkerne med læhegn langs med kanalstien. Her ud i det åbne land blæste det en hel del mere, end vi tidligere havde været udsat for. Vi skuttede os, det begyndte at blive køligt.

Ved vandet blev det aldrig helt mørkt. Så længe vi gik langs kanalen, kunne vi orientere os ved hjælp af lysene fra skibsmarkeringerne, – og på sin vis også fra lyshavet fra Lindø.

Ved Klintebjerg slår stien en mindre afstikker, en lille bue, ind i land. Her blev det for alvor mørkt!

For første gang på turen, måtte pandelygterne frem. Det var den eneste mulighed for at finde vej, komme hel-skinnede omkring fårefolden, og videre til Klintebjergs havn.

PICNIC I MØRKET VED KLINTEBJERG HAVN

Da vi ankom til Klintebjerg, havde vi lige præcis tilstrækkelig styrke og vilje til at trykke på de bløde knapper og slukke vores pandelygter. Til trods for at fingrene ikke var stivfrosne, så var evnen til at trykke på en knap næsten forsvundet.

Vi bænkede os omkring et sortmalet bord i havnens åbne læ-skur. Klokken var 17.20 (Vi havde været undervejs i godt 2 timer) Det var dejligt at komme indenfor i ‘varmen’, hvilket blot vil sige: tag over hovedet og tre vægge. Eneste varmekilde, var glæden ved at se ind i de små blå gas-blus fra vores medbragte primusapparater.

‘Måltidet’ bestod i friskbrygget pulverkaffe, hjemmebagte gulerodsboller med ost. Dertil slik og marcipan-æg.

Det var en dejlig aften på havnen! Vi nød den stille stund, hvor vi sludrede og grinte os til varmen.

Klokken 18 var det tid til at ‘bryde op’, og vende tilbage til udgangspunktet i Odense.

BYENS LYS PÅ HIMLEN

Skyerne hang stadig lavt. November-vejret var mildt. Den lette vind, der tidligere gjorde os så kolde, føltes ikke længere skånselsløs. Pausen i havne-skuret havde fyldt os med ny energi.

Varmen var vendt tilbage til både krop og fingre.

Nu, hvor vi gik i retning af Odense, havde et flot vue til byens himmellys. Det menneskeskabte fænomen kaldes for ‘lysstøj’ eller ‘lysforurening’, og det er tydeligt at observere, når lyset absorberes i skyerne og farver hele horisonten rød.

Da vi krydsede cykel- og gangbroen over Lunde Å, fik vi det første kig til den kunstigt oplyste himmel over Odense. Det så meget dramatisk ud. Som var en voldsom bybrand igang med at fortære hele Odense, og forstæderne med!

I mørket reflekteredes sømærkerne i pandelygternes skær. På land, ved stien og inde på de bagvedliggende marker, står båkerne. Parvis danner båkerne de fyrlinjer, som skibene navigerer efter i den vanskeligt sejlbare Odense Fjord og -Kanal.

Ude i vandet blinker søbøjer i rødt og grønt, og angiver henholdsvis bagbord og styrbord for skibene.

Der er kun en enkelt bygning langs med kanalstien: Lumby Pumpestation, der blev opført i 1940’erne. Det røde murstenshus ligger som en ensom forpost ud mod kanalens natsorte vand. Inde bagved, på de store flade markarealer bag diget, leder et netværk af småkanaler regnvand ned til pumpestationen, og videre ud i fjorden.

SKIBET

I det fjerne kunne vi se noget stort ‘lys’, der tårnede sig op. På afstand havde vi svært ved at bedømme hvad det kunne være. Det syntes ikke at komme nærmere, og dog synes der at være en form for bevægelse i skæret.

Det var først da vi var helt tæt på lysene, at de langsomt trak sig fri af den tilsyneladende stillestående tilstand, – og materialiserede sig som et større skib.

Skibet havde masser af lys på, og det passerede os med langsom elegance og stoisk ro. Lysene spejlede sig i det natsorte vand.

STIGE – ODENSES GAMLE HAVNEBY

Jeg slukkede for min pandelygte, og gik videre i mørket. Øjnene vænnede sig hurtigt til det sparsomme lys. Desuden kunne jeg følge lyset fra de andres lygter.

Vi nærmede os Odense-forstaden Stige, der tidligere var havneby for Odense.

Kanalstien slår et lille smut omkring den hyggelige havn med vuggende småbåde. Der er ingen spor efter tidligere tiders travle ladeplads.

Herfra gik sejladsen til både Østersøen, England, Holland, Frankrig og Middelhavet. Da kanalen var færdig flyttede man havnen ind til Odense, og Stiges storhedstid som søfartsby var slut.

FRA SØFARTSBY TIL FÆRGEBY

Et lille stykke længere fremme, nåede vi til den 200 år gamle færgehavn. Herfra sejlede “Færge-Hans”, Danmarks korteste færgerute, dagligt fodgængere og cyklister over kanalen. Desværre blev færgeruten nedlagt i forbindelse med åbningen af Odins Bro i 2014.

FYNSVÆRKET – LYS OG VARME’

Det var flot at gå med udsigt til det store kraftværk. De høje skorstene, de store bygninger og spejlingerne i kanalens vand, gav en helt særlig følelse i sindet. Det var meget, meget stemningsfyldt at gå på den mørke kanalsti, med udsigt til et flere hundrede meter langt lyshav.

Fynsværket blev opført i 1950’erne, og genererer både fjernvarme og elektricitet til Fyn og Odense.

ODINS BRO

Vi var ved at være tilbage ved udgangspunktet.

• Der var ikke længre så langt mellem lampestanderne
• Vi var tilbage på den asfalterede strækning
• Odins Bro, norderuropas længste svingbro var ret fremme.
• Målet: Kanalvej lå blot 100 meter efter broen

KANALVEJ – TILBAGE VED START

Da vi nåede Kanalvej var vi efterhånden ved at være trætte, – og sultne. Vi frøs ikke længere, muligvis fordi vi havde tilbagelagt de sidste kilometer i læ af stiens buske og krat.

Kanalvejs hyggelige huse ligger med udsigt til vandet og de gamle havneindustrier på modsatte bred.