Sortbrogede malkekøer i en stor løsdriftsstald kiggede nysgerrigt efter os. Stilhed var der masser af!

Blåhøj

Vi fortsatte ud ad sporet, stadig smukt hævet over de omkringliggende marker og enge. Den næste bebyggelse vi skulle ankomme til var den lille stationsby Blåhøj.

Hvor Skærlund i jernbanens tidsalder end ikke blev begunstiget med et trinbræt for på og afstigning af toget, fik Blåhøj opført en, i dag nedreven, stationsbygning i lighed med den vi passerede i Drantum.

Vi var klar over at stationsbygningen ikke længere fandtes, men det var som om at Blåhøj også var forsvundet. Vores skæve banespor løb i et grønt bælte flankeret af buske og træer, så vi helt overså både byen og dens hvide kirke.

Vi havde vores blikke på spæde lysegrønne blade, på gule anemoner og en markeringspæl, der pegede til en shelterplads. Vi opdagede først meget senere , at dette var shelterpladsen i selve Blåhøj. Således endte vi med at igennem den lille by uden at opdagen den.
(Foto fra shelter er lånt fra shelter-app’en)

Dyrehave

Normalt oplever vi ikke meget dyrevildt, når vi vandrer afsted med rygsæk og hund. En sjælden gang ser vi et lille rådyr eller en hare springe afsted over en mark, men de store dyr ser vi ikke ofte.

Denne gang fik vi en uventet oplevelse, da vi pludselig gik ved siden af en blandet flok af då- og kronvildt.

Dyrene var bag hegn, og vi stoppede naturligvis op for at beundre de smukke dyr. Selvom vi stod stille, så nogle af dem noget skeptiske ud, og det det endte med at flokken travede væk.

Vi gjorde som dyrene, vi travede også væk… videre, væk.

Tid til pause i det grønne

• Klokken nærmede sig 16
• Vi havde tilbagelagt 12 km på banestien (+ sightseeing i Brande)

Lige så dejligt det er at vandre ud på eventyr, ligeså herligt er det at smide sig i en grøftekant og lade fødderne få luft og hvile. Det var ikke fordi vi skulle have det store måltid, blot en et lille stykke chokolade til den søde tand og optankning af energidepoter. Vi nød at sidde i solen og slappe af for et kort øjeblik.

Snart var vi på farten igen.

Lige ud ad Den Skæve Bane

Vi holdt dampen oppe, og fortsatte snart efter vores færd efter det korte velfortjente hvil. Vi vandrede i retning af stedet, hvor alle perspektivlinjer samles i et forsvindspunkt.

Det ene skridt tog det andet, og landskaberne ændrede sig i samme langsomme tempo som vores skridt bar os fremad. Nogle gange gik vi på højtliggende jernbanedæmninger, andre gange i niveau med det omkringliggende terræn. Til tider var vi omgivet af træer og buske, andre gange kiggede vi ud over grå marker, der fra naturens hånd er både sandholdig og næringsfattig.

Det nedskudte bombefly

Kort før vi nåede til Filskov, passerede vi en mindelund for et engelsk bombefly, der blev skudt ned d. 10. april 1944. På den opsatte infotavle læste vi, at flyet havde været ét ud af 103 engelske lancaster-fly, der var på mission fra Grimsby. Klokken 4 om morgenen, da de var på vej retur mod den engelske nordsøkyst, blev flyet nedskudt af en tysk nattejager.

2 besætningsmedlemmer mistede livet, 4 blev taget i tysk fangeskab, og 1 lykkedes med at undslippe.
(I alt blev 9 af de 103 engelske bombefly skudt i denne april-nat, for snart 80 år siden)

Det var et fint mindesmærke, der bestod af mange firkantede ege-sveller. De var malet, således at silhouetten af det nedskudte fly trådte frem, når man betragtede værket fra en bestemt vinkel.

Finurlige poetiske tekster i Filskov

“Motion gi’r emotion” – “Medvind i håret” – “Frisk luft i lungerne”

Ved mindesmærket for flyet og den engelskes besætning, trådte vi samtidig ind på én af de fire kløverstier (rød), der udgår fra landsbyen Filskov. Det skulle vise sig at blive en helt særlig oplevelse, da man som supplement til de traditionelle ‘kløversti-markeringspæle’, har opsat egestolper med små tekststykker.

“Hop op, fald ned” – Ånd ind, pust ud” – “Turen er lang endnu”

Det var morsomme og finurlige vendinger vi fik med på vejen. Ofte med herlige tvist og nye indfaldsvinkler. Vi kunne slet ikke lade være med, at smile når vi læste de mange ordspil.

Nogle af teksterne tog udgangspunkt i placeringen, og således blev vi også mindet om, at vi gik på et nedlagt jernbanespor. Som da vi i et tankeglimt, pludselig sad som togpassagerer i en skramlende togvogn i en svunden tid ….- og tog den sidste bid af et saftigt æble….”

“Fra toget faldt et” – “Æbleskrog” – “Nu går vi på æblerov”

Omme Å

• 17 km havde vi tilbagelagt, siden vi forlod Brande
• Klokken var 17.45

Lige inden vi nåede Filskov, krydsede vi over Omme Å, der løber i et stor åbent og fladt engområde. Omme Å, der er Skjerns Å’s største tilløb, udspringer vest for Jelling og er 70 km lang.

På en infotavle læste vi hvorledes Filskov-bønderne tidligere dyrkede græs på engene. Græsset kunne tørres til enghø, der blev brugt til vinterfoder og dermed styrede antallet af husdyr. De sandede jorde indeholdt ikke meget næring, så møg fra dyrene var eneste gødning til markerne, og dermed bestemmende for hvor meget, der kunne dyrkes.

Udviklingen af nye jordbehandlingsmetoder gjorde det senere muligt at omdanne hedelandskabet til agre med korn og agergræs. Blandt andet skaffede Filskov-bønderne fra midten af 1800-tallet og 100 år frem, mere næring til markerne ved engvanding, hvor frisk åvand, i gravede kanaler, blev ført op på engene og fordelt i vandingsbede.

“Sejle på åen” – “Sno sig som ålen” – “Fang en fisk. Vær frisk”

Filskov

• Klokken 18 nåede vi Omme Landevej i den lille by Filskov.
  Nu skulle vi blot finde vores overnatningsplads ved de gamle mergelsøer.

Inden vi gik til byens shelterplads, gjorde vi et smut forbi kirken for at benytte toilettet, og samtidig få tanket vand til os, til hundi, til mad og til kaffe.

Filskov Kirke ligner en gammel middelalderkirke, men det snyder. Både denne kirke, og nabokirken i Blåhøj (som vi ikke så), blev bygget og indviet så sent som i 1877. Oprettelsen af de nye sogne skyldtes hedens
opdyrkning og deraf betydelig befolkningstilvækst,

Det var en enorm indsats fra befolkningen, der for 150 år siden, gjorde det muligt, at rejse to kirker i et området befolket af hede-bønder.

Kirken i Filskov blev bygget på en grund, skænket af en lokal gårdejer. Egnens bønder kørte marksten til byggeriet, og de større gårde stillede en dag om ugen en karl og et spand heste til rådighed.

Bøgen var sprunget ud. De lysegrønne blade struttede af friske farver. Det var fristende at plukke en lille håndfuld til aftensmaden… Så, det gjorde jeg!

Navnet “Filskov”, er en sammensætning af fil og skov.
Navnet tyder på, at bebyggelsen er fra Valdemarstiden, omkring år 1200.
Endelsen “skov” kan have sammenhæng med en egeskov.
Forstavelsen “fil” kan være en sammentrækning af ordet fælles, hvorfor det samlede navn kan have betydet “Fællesskov”.
Andre tolkninger hævder, at Filskov betyder “Fjælskov” eller “Fælgskov”, altså skov, hvor man kunne skaffe træ til fjæle (lange brædder) eller til hjulfælge.

Shelter i stedet for telt

Fra kirken til overnatningspladsen ved Mergelsøerne (adresse: Åbrinken) var der omkring 1 kilometer. Undervejs kiggede vi ind til købmanden. Det var luksuriøst, lige at kunne købe lidt ekstra lækkerier med til aftenmåltid og hygge, før vi krøb i soveposerne.

Vi havde egentligt planlagt at sove i vores medbragte telte. Vi havde trods alt båret dem med hele vejen. Men da vi så de to tomme shelters, ændrede vi mening. Hundi og jeg tog det ene shelter, og de andre delte det andet shelter.

De nyplukkede bøgeblade var fine til at spice min billige Knorr-spaghetti op. Jeg følte mig næsten helt vildmarksagtig.

Vi kunne høre flyene i Billund Lufthavn (cirka 10 km væk), store og små maskiner hvis motorer nåede helt ud til vores lille plet i udkanten af Filskov.

DAG 2: TOUR DE FILSKOV = sort kløversti + lidt til (12 km)

Morgenstund ved mergelsøerne

Pladsen lå ud til et naturområde, hvor man tidligere gravede mergel i omkring 100 år. Mergel er kalkholdigt ler, der findes i små mængder under sandjorden. Ved at blande mergel med møg fra husdyrene og sprede det på markerne, opnåede man en effektiv gødning. I 1950’erne blev kunstgødning så billigt, at Filskov-bønderne opgav mergelgravningen.

Om morgenen, ved 7-tiden, vågnede vi til lyden af flymotorer, der blev varmet op til dagens flyveture. Sådan lød det i hvertfald. Det var ikke en irriterede lyd, men blot en uvant lyd for os, der ikke har en stor lufthavn tæt på i dagligdagen. Der var også fuglestemmer….og stilhed.

“Tænk, hvis alle Filskov holdt vejret et helt minut og på samme tid”… – Det spørgsmål, og svaret derpå – vender vi tilbage til senere på dagen.

Morgenmad og afsted

Shelterpladsen i Filskov var en svir. Der var ganske vist hverken rindende vand eller et toilet. Men, der var lige præcist dét vi ønskede os allermest denne morgenkolde dag i april: et fint madpakkehus med bord og bænke, læ og tørvejr (ifald det havde regnet).

Vores morgenbuffet bestod af alt det bedste vi havde med: italienske oste, parmaskinke, syditaliensk appelsinolie, supermarkeds-boller, æbler og ikke mindst: ‘friskbrygget instant-kaffe’.

• Klokken 9 var pladsen ryddet, og det var tid til at drage afsted på dagens eventyr

Østergaard kirkegaard og pesten

Planen var at vandre på Filskovs “sorte Kløversti”.
Vi havde imidlertid overnattet på “Grøn Kløversti-rute”, og på vej til “sort rute’ passerede vi en mindesten for byens første, længst forsvundne kirkegård.

Den gamle kirke er første gang nævnt i starten af 1300-tallet. Dengang havde befolkningstallet en anseelig størrelse, givetvis på grund af de dengang store skovområder omkring Filskov. Bynavnet ‘Filskov’ stammer fra tiden før 1600-tallet, hvor stort hele Danmark blev ryddet for skov, især steder med næringsfattige sandjordsområder som ved Filskov. 

Pesten, der hærgede omkring 1350, slog en stor del af befolkningen ihjel. Nogle år senere blev kirken kategoriseret som “desolata” (ødekirke) og endelig nedrevet i slutningen af 1500-tallet. Kirkegården blev først genopdaget i 1866, da man fandt mange skeletter og grave i forbindelse med et renoveringsarbejde på gården, Østergård. Selve kirkebygningen er ikke blevet fundet.

Et lille tæppe af hvide anemoner voksede frem omkring stenen.

Kirkebesøg og lapidarie-vandring

Vi startede dagen med at gå til nutidens kirke. Først og fremmest for at benytte toilettet. Dernæst fordi vi gerne ville ind i kirken.

• Kirken, tårnet og et lille kirkemuseum er åbent hver dag fra kl. 8-16.
• Toilettet er åbent døgnet rundt.

Før vi nåede helt op til kirken. blev vi optaget af at studere gamle gravsten, der af forskellige årsager var blevet en del af kirkens lapidarium. Ved hver sten var der et lille skilt, der forklarede hvorfor hver enkelt af disse sten var særligt bevaringsværdige.

Kirkedøren var ulåst, og vi trådte ind i det sparsomt udsmykkede kirkerum. Over indgangsdøren hang et rundbuet maleri af Kristus med et lille barn: “lad de små børn komme til mig“. Tidligere udgjorde maleriet kirkens altertavle, men den er i dag afløst af et lille cirkelrund farvemosaik-vindue. I denne kirke er der ingen pomp og pragt, det er hedebøndernes simple kirke.

‘Æ kirkehus’ med sjældent stråtag

Lige ved siden af kirken ligger ”Æ Kirkehus”, der er Filskovs ældste hus. Vi kan næsten ikke se huset, da der holder en flot hvid limousine og spærrer for udsynet. Vi kan dog se at huset har et stråtag, hvilket er sjældent i de gamle hedeområder.

Huset lå tidligere ved åen, hvor det blev opført som ‘skolehus’ i 1814. Det var samme år som skoleloven blev indført i Danmark, der betød at alle danske børn havde pligt til at deltage i undervisning.

Peterspladsen ligger i Filskovs C.

De 4 kløver-ruter (grøn-blå-rød-sort) har alle udgangspunkt fra supermarkedet/købmanden midt i byen.

Vi hoppede på sort rute ved kirken. Ruten (9,8 km) har fået navnet, “Dyreliv”, så vi var da en smule spændte på hvilke dyr, vi ville møde undervejs.

…en tur i mosen

Vi startede med en rundtur i et gammelt, drænet moseområde. Træbevoksningen bestod fortrinsvis af småtræer og kratskov. Vi så ikke nogle dyr, udover den orange hundi, som vi selv havde medbragt på turen. Måske var netop hun årsag til, at vi ikke mødte andre dyr…

I turbeskrivelsen gøres der opmærksom på, at stien kan være både våd og sumpet. Da vi gik i april, var det udmærket underlag de fleste steder. Kun et enkelt sted skulle vi forbi et mudret område, og vi kunne sagtens forestille os, at dette kunne brede sig vidt omkring.
Vi følte os heldige.

Inde i mosen passerede vi flere af de pudseløjerlige Filskov-stolper, med nye interessante tekster som vi hyggede os med at læse.

“Der kvækker. Et ekko” – “Lyt efter mosen” – “Af gøgens kuk kuk”

Nymalede kilometersten

Efter at have gået omkring i ‘mosen’, vendte vi tilbage til “Den Skæve Bane” for en kort bemærkning. Tidligere på ruten havde vi passeret kilometersten, der var slidt af vejr og vind. Hér var stenene malede hvide og tallene røde, således at de fremstår, som de oprindelig så ud i jernbanens tid. De øverste store tal angiver kilometer, og de nederste angiver 200 meterintervaller.

Ved kilometersten 48-2 blev vi ledt væk fra det gamle jernbanetracé. Det var blevet tid til at “stå af” toget , og tage på en lille afstikker.

“Lig ned kig op” – “I træets top”

Mon stolpe-teksten, var en henvisning til dagens næste oplevelse? Jeg tror det, for få meter inde i skoven, hang nogle flotte hængekøjer. De indbød til afslapning.

Vi snuppede hver en køje. Selv om klokken kun lige havde passeret 10 om formiddagen, så var vi ikke i tvivl om, at et tidligt hvil med kig til trækronerne var lige det vi trængte til.

Imedens vi lå og nød stilheden i køjerne hørte vi en fuglestemme, der var anderledes end hvad vi ellers lyttede til. Den blev ved og ved, men kom hverken tættere på, eller bevægede sig længere væk. Hvad mon det var?

Til sidst tog vi mobiltelefonerne til hjælp, og vi overbeviste os selv om, at svaret vi fik af en fuglestemme-app, var meget sandsynligt og dermed godtaget: Grønspætten! (Vi fik den dog aldrig at se).

Farvel til “Den Skæve Bane”

Efter at have daset et kvarters tid i køjerne, måtte vi afsted igen. Det var fristende at blive ‘hængende’, men vi måtte tilbage på sporet.

Vi håbede, at få grønspætten at se. Men, den vidste nok ikke, at vi var fredelige fynboer, der vandrede på en sti, der kaldte sig “Dyreliv”.

Grønspættens kald, fulgte os på vej, da vi gik ud på turens sidste banekilometer.

Hare Hop

Indtil dette sted, hvor vi blev ledt væk fra “Den Skæve Bane”, havde vores vandring været på stier. Bortset fra da vi gik inde i Brande og Filskov. Nu fik vi for en stund asfalt under sålerne, da vi skulle gå 500 meter på en lille rolig landevej. Vi havde ikke mødt meget trafik på denne tur, og det gjorde vi sandelig heller ikke nu.

Ruten drejede snart efter ind på en græssti, der løb langs en mark med et lysegrønt farvestrøg af nyspirede korn. Vi spottede et dyr, en haremis, der roligt betragtede os. Den var ikke nervøs.

“Kænguruer i hop” – “Brandmus i græs”

Det første der mødte os, da vi nåede enden af græsstien, var en indhegning med en blåhovedet emu. Det var en uventet overraskelse! Vi var ankommet til et sted med mange spændende og fremmede dyr, en dyrehandel som samtidig er en lille mini-zoo. På deres hjemmeside kunne vi se at “Dyrenes Verden” har Danmarks største fuglevoliere, hvor man kan gå en tur på en 160 meterlang sti.

Desværre var der lukket om søndagen, så vi fik ikke fornøjelsen af at besøge stedets kænguruer, krybdyr, fugle, aber, fisk og andre eksotiske dyre.

Nogle store, brogede hyggegrise gryntede i deres udendørs sti, og et par nysgerrige alpaka’er fulgte os lidt på vej i deres fold.

Vi gik videre langs med forårets nylagte kartoffelmarker, og vi passerede også en enkel tulipanmark, hvor nogle blomstrede og andre stadig stod i knop.

Fugle ved Hjortlund Sø

Snart drejede vi ind i et lille hedeområde, der blev fredet i 1950’erne. For hundrede år siden blev der gravet store mængder tørv til brændsel i området. I dag er der blandt andet en lille fuglesø, som vi kunne overskue fra et fugletårn.

Vi så nogle hættemåger, der holder til i en ynglekoloni ved søen. De have tillagt sig yngletidens sortbrune ‘hætter’ og var klar til sæsonen. Om vinteren har de blot en sort prik ved øret. Overgangen fra vinterdragt til sommerdragt sker gradvist fra slutningen af februar.

Der var installeret en fuglekikkert i tårnet, så vi rigtig kunne studere fuglene helt tæt på. Vi så også ænder og et par gæs.

“Hvis alle holdt vejret i et helt minut…”

På fugletårnets ene side var der en rusten jernplade, hvori der er udstanset det digt, der satte tankerne i gang:

”Hvis alle i Filskov holdt vejret
Et helt minut og på samme tid
Så ville fuglene flyve langsommere
Så ville himlen åbne sig på klem
Så ville alt kunne ses
Med et halvt øje”
Carsten René Nielsen 2018

Det var eventyrligt at læse de mange pudsige tekster, vi blev ved med at møde undervejs på “Tour de Sort Kløversti i Filskov”. Vi syntes selv, at vi var gode til at finde tekster, men nu gik det op for os, at vi havde overset nogle undervejs. Faktisk var der også små causerier ved de hotspots, vi havde besøgt. 1) Ved mindesmærket for det nedskudte fly, havde vi imidlertid haft fokus på ‘flysilouhetten”, og ved 2) hængekøjerne havde vi drømt os væk i trækronerne.

De poetiske “hot spot”-tekster er forfattet af digteren Carsten René, og de mange ‘stolpe-tekster’ langs ruterne er lokalt udarbejdede tekster.

Heden og de gamle fårefolde

Vi klatrede ned fra fugletårnet og fortsatte hen over det lille bevarede hedeareal. Det havde i tiden omkring 1800-tallet været anvendt til fåreavl. Der var to fårefolde og to kæmpehøje. Den ene fårefold er ret velbevaret, og også den ene kæmpehøj.

Nutidens uldtot-får, holdt nysgerrigt øje med os.

Fårefoldene består af et lille fladt midterområde, omkranset af et rundt jorddige. Fårene blev gennet ind i folden om natten, og stod eller lå så tæt sammen, at de ikke kunne få tilløb til at springe ud.
Det var let at se konturerne af de gamle jordvolds-folde, og det var som om at nutidens får følte sig godt hjemme.

“Når lam bliver får” – “Og får får lam”

Fra mink til kartofler

“Skindet er dyrt” – “Filskovs minkmekka”

Da jernbanen kom til Filskov blev minkavl udbredt på egnen, idet
jernbanen bragte foder i form af fiskeaffald til byen. Men, så kom der Corona.

Tiderne har ændret sig. Filskovs sorte kløversti-rute blev indviet i 2018, to år før Kina, Danmark og hele verden blev ramt af pandemien. Minkerhvervet slog en koldbøtte da statsminsteren, Mette F, på et pressemøde d. 4. november 2020 sagde ordene: ”Det er nødvendigt at aflive alle mink i Danmark. Det gælder desværre også avlsdyrene.”

Vi gik forbi lange tomme minkstalde. Der var ikke længere liv i husene. Og, det vil der aldrig mere komme! Staldene vil ikke igen blive fyldt med mink. Den tid er forbi for mange tidligere minkavlere.

De tidligere minkejere var i marken, og de fortalte os, at de nu helt og holdent havde lagt mink-erhvervet bag sig. Over 40 år med mink havde nået sin afslutning. Man var i gang med at lægge kartofler.

Frokost i det grønne

• Klokken var blevet 12
• Vi havde gået 9 kilometer

“I kridttiden lå” – “Dinosauren på lur” – “Her hvor du går”

Skulle vi nu til at være på vagt over for fortidsøgler? Dette var “Dyreliv“-ruten, og hidtil havde vi mødt lidt af hvert: en blåhovedet emu, en hare, alpakaer, får og fugle. Tænk, om vi pludselig befandt os i Filskov Jurassic Park , ansigt til ansigt med et kæmpe reptil!

Vi var på eventyr, – og i eventyr kan alting ske! Kun fantasien, sætter grænserne.

Vi besluttede os til at ignorere dinosauren, der lå på lur. Det var trods alt tilbage i kridttiden, for 145-65 millioner år siden.

Vi fandt en grøn plet, hvor vi slog os ned. Vi havde ikke langt igen, – altså til Filskov. Det var blevet tid til at nyde en kop kaffe og få en lille frokost-snack.

Efter en kort pause, gik vi de sidste kilometer ind til byen.

Dyreskoven og Filskov Station

• Klokken 13 nåede vi Filskov Kro
  I mange landsbyer ligger kirke og kro ved siden af hinanden. Det er ikke tilfældet i Filskov, hvor kirken ligger i den vestlige ende, – og kroen længst i øst.

Vi var tidligere fremme, end vi havde beregnet.

Vi besluttede, at ventetiden skulle bruges til at se stationsbygningen, der havde spillet en vigtig brik i Filskovs udvikling fra landsby til stationsby, samt indbyggernes ændrede status fra bønder til borgere.

Vi valgte at gå gennem “Dyreskoven”, hvilket er en lille strækning af “Den Skæve Bane”, som ikke officielt er med på den sorte kløversti-rute. I “Dyreskoven” skulle vi have øjnene med os for at se skovens mange dyr.

Dyrene i “Dyreskoven” løb ingen steder, for det er malede trædyr, der skjuler sig i krattet langs banen. Jeg tror ikke, at vi opdagede dem allesammen. Nogle af dem skjulte sig vældig godt. Der var både flagspætter, ræve, rovfugle, ugler og flere andre arter.

Og, så fik vi også nogle afsluttende ord med på vejen:
“Musvit pumper cykel” – “Mens rigtige mænd” – “Pumper forbi”

“Dyreskoven” var omkring 500 meter lang, og så var vi fremme ved stationsbygningen, der blev tegnet af DSBs ledende arkitekt Heinrich Wenck i en tid hvor Danmarks jernbanenet ekspanderede voldsomt. Wenck tegnede hovedparten af tidens mange stationsbygninger. 

Persontrafikken ophørte i 1971 og godstrafikken i 1977.
Oprindeligt var tagstenene røde. Stationsbygningen er nu i privat eje.

Filskov Kro

Da vi havde set stationen gik vi tilbage til kroen. Taxa’en ville snart være fremme, så vi kunne blive kørt de 12 kilometer direkte til Billund Lufthavn.

Filskov Kro blev i 1853 grundlagt som kongeligt priviligeret landevejskro i Kong Frederik 7’s regeringsperiode. I 1906 flyttede den til den nuværende placering i Filskov, hvor der er lagt et flot brostens-kongemonogram foran indgangsdøren. Kroen blev kendt i både ind- og udland, da kroejeren i 1960’erne anlagde en flyveplads så gæster let kunne komme på weekend langvejsfra, bl.a. for at fiske i Omme Å.

​Endnu en dejlig vandreweekend havde nået sit mål.
Vi havde lært endnu et skønt sted i Danmark bedre at kende.

• Det var en fornøjelse at gå ad “Den Skæve Bane”
  (Vi mødte ikke megen trafik undervejs på vores weekendvandring; hverken biler eller mennesker)
• Mange smil og tanker, når vi læste de mange ‘stolpetekster’ på “Tour de Filskov”.
• Frisk luft, vandretur og lokale historier – alt sammen var med til at skabe et dejligt eventyr.

Tak fordi du læste med så langt.
Mange hilsner fra

Anne Sofie

DAG 1	BRANDE – FILSKOV – Gavlmalerier i Brande (2,5 km) – Lige ud ad “Den Skæve Bane” – Overnatning i Shelter (Filskov)	22 km
DAG 2	FILSKOV – Rundt om Filskov (Sort kløver-sti +lidt ekstra)	12 km

Læs om vores andre ture på nedlagte jernbaneliner

• NATURSTIEN fra Ringe til Korinth t/r (endagstur)
• SKINNECYKEL fra Tommerup til Assens t/r (endagstur)