EVENTYRLIGE COOKIES
Jeg elsker disse eventyrlige amerikanske cookies.
THE BEST COOKIE IS A HOMEMADE COOKIE
Cookies kan være bløde eller sprøde. Disse skønne cookies er sprøde og de bedste jeg nogensinde har smagt!
Herhjemme bager vi kun denne ene slags !
De er sprøde og super lækre og også gode til vandreture.
OPSKRIFT PÅ EVENTYRLIGE COOKIES
275 g sukker
150 g mørk farin /puddersukker
250 g blødt smør
1-2 tsk vanillesukker (eller korn af 1 vanillestang)
2 tsk stødt kanel
2 æg
300 g hvedemel
1 tsk bagepulver
lidt salt (et lille drys)
50 g havregryn
50 g kokosmel
150 g mørk chokolade (jeg bruger +75%)
200 g hasselnødder
TÆND OVNEN: 175 grader
- Pisk sukker, puddersukker, smør, vanille, kanel og æg godt sammen i en skål (lettest med håndmikser)
- Tilsæt mel, bagepulver, salt, havregryn og kokosmel
- Hak chokolade og hasselnødder og bland det ind i dejen til sidst
- Ælt dejen sammenhængende (lettest med hænderne)
- Form dejen til kugler (3-4 cm i diameter)
- Sæt kuglerne på en plade med bagepapir (god afstand, da de ‘smelter ud’ under bagningen)
- Tryk kuglerne let flade
BAGETID: cirka 10-15 minutter (midterste rille)
Kig til kagerne efter 10 minutter og juster evt. tiden.
Kagerne skal kun lige være lysebrune og må ikke blive for mørke
Afkøl dine nybagte american cookies på en bagerist
OPBEVARING: Tætsluttende dåse
Du kan også kreere din egen version og eventuelt tilsætte rosiner, mandler, macadamia-nødder.
Leave a Reply