OMVISNING I ODENSE DOMKIRKE

Varighed: 1 time

Odenses smukke domkirke er fyldt med spændende historier om konger og dronninger, en helgen der engang var konge, en digter (HCA), en gudsbenådet billedhugger fra Lübeck og meget mere…
Ja, selve kirken giver sit besyv med, den har nemlig også noget på hjertet!

Domorganisten øver på hovedorglet + Claus Bergs gyldne altertavle

I krypten opbevares Kong Knuds reklikvier i et helgenskrin og under stenplader ligger flere kongelige begravet. I koret stråler Claus Bergs gyldne altertavle, bestilt af ingen ringere end den danske dronning Christine. Hør den spændende historie om dronningen, der forlod sin mand og flyttede til Næsbyhoved Slot

Odense Domkirke er opkaldt efter Knud den Hellige.
Det begyndte helt tilbage i den sene vikingetid da der blev bragt nogle hellige knogler fra England til Odense.

KNUD DEN HELLIGES KNOGLER

Sidenhen gik det gik kongen ilde, da han blev myrdet i en lille trækirke i Odense. Hans død og senere helgenkåring blev en økonomisk gevinst for både kirken og for byen.

KONTAKT: Anne Sofie Petersen (turguide)
asp@newtec.dk
52 39 04 23

CLAUS BERGS GYLDNE ALTERTAVLE

I begyndelsen af 1500-tallet slog den danske dronning Christine sig ned i Odense.

Hun bestilte en lübsk billedhugger til at lave en kongelig altertavle til sin yndlingskirke; Gråbrødre Kirke. Billedhuggeren hed Claus Berg og hans mesterværk kan i dag beundres i Odense Domkirke.

Du får rig lejlighed til at beundre den fantastiske altertavle, Lad dig fordybe i altertavlens mylder af skikkelser klædt i middelalderens eleganteste gevanter og rober, samtidig med at jeg fortæller historien om mesterværkets utrolige tilbliven og omtumlende tilværelse.

En omvisning i Odense Domkirke er en medrivende fortælling om:

  • Kongegrave (Kong Hans, Dr. Christine, Christian 2 og Dr. Elisabeth)
  • Et helligt/royalt skelet (Skt. Knud / Kong Knud 4)
  • Claus Bergs altertavle
  • H.C.Andersens tilknytning til kirken
  • En spændende bygningshistorie

KLOSTERHAVEN

Vi skal selvfølgelig også se kirken udefra og igennem den rekonstruerede klosterhave, hvor frivillige ‘havedamer’ nusser om gamle kloster-urter med de magiske kræfter. Klosterhaven er et stillerum i det travle bybillede

Besøget i Odense Domkirke kan med fordel kombineres med andre guidede ture. For eksempel en tur i H.C. Andersens fodspor.

BEMÆRK: Besøget i kirken er med forbehold for kirkelige handlinger.

Medlem af ODENSE TOUR GUIDES

1 time – kr. 800,00
2 timer – kr. 1.200,00
3 timer – kr. 1.500,00
+ kr. 200,00 pr. hver efterfølgende påbegyndte time