Oldtidsgrave, jætter og bjergfolk

HUSK: LOMMELYGTE NÅR DU BESØGER GRAVKAMMERET

God fornøjelse
Mange hilsner fra Anne Sofie – Odenseguidepaaeventyr.dk

Mårhøj jættestue på Hindsholm er en af Danmarks mange oldgamle gravhøje. Den anses for at være Fyns største og bedst velbevarede gravhøj fra oldtiden.

Opført omkring 3.200 f.Kr

Tidligere troede man at jættehøjene var bygget af jætter, de store troldeagtige væsner, der altid var på kant med vores nordiske guder. Hvem kunne ellers have været i besiddelse af tilstrækkelig styrke til at flytte omkring på de mange store sten, der blev brugt til opførslen?

Udgårdsloke, Skrymer, Bauge og Suttung… er blot nogle af de mange jætter, der igen og igen drev gæk med Thor og Odin i de gamle gudesagn og fortællinger.

Jætterne var både snu og drilske. Stærke var de også!
Men gravhøjene er ikke deres værk.

De danske gravhøje

Rundt om i Danmark blev der opført imponerende gravhøjde.
I alt er der fundet spor efter omkring 85.000 gravhøje.
Desværre er de fleste forsvundet. I dag er der bare cirka 22.000 tilbage. Spredt over hele landet.

De store gravmæler blev rejst over betydningsfulde mænd og kvinder. Samtidig fungerede de som sociale markører i oldtidslandskabet.

Mange gravhøje er blevet pløjet ned i årenes løb, og stenene er ofte blevet brugt til andre byggerier. Blandt andet til kirkerne, bjergfolkenes ærkefjende nummer ét!

De danske gravhøje er fredede.
Mårhøj jættestue blev frivilligt fredet af lodsejeren i 1887. For sin gode gerning modtog han et sølvbæger og et diplom.

Mystikken breder sig på Mårhøj

Der er meget mystik forbundet med Mårhøj på Hindsholm.

Det siges, at ‘kært barn har mange navne’ og højen kaldes også for Snavehøj og for Moseshøj, det sidste efter bjergmanden Moses.

Kom med på besøg i det flotte 5000 år gamle gravkammer

Gravkammeret på bakken

Mårhøj jættestue ligger på det dejlige nordøstlige Fyn, på halvøen Hindsholm. Højen er let at få øje på, da den ligger ensom og majestætisk på en flad mark, lidt uden for landsbyen Martofte.

Selve gravkammeret er anlagt oven på en naturlig høj, således at det hele ser flot og imponerende ud. Det er en grav, der er en standsperson værdig! Hvem mon det var? Og, hvilken status havde mon den afdøde i datidens samfund. Hvordan var livet, og hvordan kom døden?

Bjergmanden og Marie

Bjergfolk kan godt lide at at bruge gamle gravhøje som bolig.

Bjergfolk, også kaldet bjergmænd, er små overnaturlige væsner. Selv som voksne bliver de tit forvekslet med menneskenes børn.

Bjergfolkene er ofte lidt dovne i løbet af dagen, de er mest aktive efter solnedgang. Ligesom katte, ser de lige så godt i mørket som vi andre ser i dagslys.

De elsker at feste! Gamle sagn fortæller at Mårhøj tidligere ofte stod på glødende pæle om natten.

Under højen dansede bjergfolket.

Mårhøjs bjergmand hedder Moses. På egnen fortælles historierne om dengang, hvor han blev så bjergtaget i Marie, en ung pige fra egnen, at han tog hende med ind i sin høj. Der er dem, der med deres egne øjne har set både Moses og Marie… og de andre overnaturlige svinge sig i lystig dans under den gamle høj ved nattetide.

Desværre brød de katolske præster og munke sig ikke om overnaturlige skabninger af nogen art. De bildte folk ind at bjergfolk var onde engle, der var blevet smidt ud af himlen og var landet i bakkerne.

Det siges at kirkernes klokkekimen var årsag til at Danmarks mange bjergfolk forlod landet for flere hundrede år siden. Al den nattesjov, efterfulgt af vækning af tidlige kirkeklokker, harmonerede ikke særlig godt…

Besøget i det mørke dyssekammer

Vi parkerer bilen på en lille p-plads. Herfra krydser vi ind over marken for at komme frem til højen. Der er en tydelig trampesti, som vi følger. Det er en kort tur, bare omkring 100 meter. Stien er trampet godt til, det er tydeligt at det er en populær høj vi er kommet til.

For jætter, fortidsfolk og bjergfolk har det været ganske vanskeligt at komme til indgangen, der ligger et stykke oppe ad den ret stejle høj.

Vi har det noget lettere. For at komme op til gravkammerets mørke indgangshul, tager vi trappen! Det er ikke helt almindeligt, at forsyne et fortidsminde med en trappe, men vi ganske tilfredse med indgrebet.

Det er nødvendigt at krybe igennem en snæver indgangstunnel for at komme ind i selve gravkammeret.

Gangen er 5,5 meter lang, knap en meter bred og lidt over en meter i højden.

Vi gør os små som bjergfolk, kryber ind på hug og passer på hovederne.

Så snart vi er vi inde i dyssekammeret kan vi stå oprejste. Der er bælgmørkt herinde, kun det sparsomme lys der siver ind fra indgangtunellen giver en smule naturligt lys.

Vi bruger lyset fra vores mobiltelefoners lommelygter til at se os omkring.

Kammeret er 10 meter langt og 2 meter bredet. Der er rigeligt højde, til at vi kan gå oprejste omkring.

Det er ganske enkelt helt fantastisk. Vi står i et kammer, der blev opført før man tænkte på at opføre Egyptens pyramider.

Vi er omgivet af tonstunge megalitter, de store kæmpesten som fortidsfolket brugte til skabe denne fantastiske grav.

I et land uden bjerge, lykkedes det dem at finde og transportere store, tunge stenblokke til dette sted, for at bygge et værdigt hvilested for en person, der betød noget ganske særligt.

Vi er ikke de eneste, der har fundet vej til dyssekammeret.
Spor fra skosåler vidner om mange besøgende.

Gravhøjene, der forsvandt

Siden blev mange gravhøje pløjet væk. Jordejerne foretrak nemme, flade marker. De ønskede ikke at pløje udenom alt for mange og store forhindringer.

Det var selvfølgelig også spændende om der gemte sig gyldne skatte i de oldgamle kamre. Tænk om der pludselig dukkede værdifulde gravgaver op blandt sten og jord. Gerne i form af guldsmykker og mønter.

Det var imidlertid forbundet med en ganske stor risiko at fjerne gravhøjene. Man kunne jo aldrig vide om de stadig var beboede af de underjordiske. Bjergfolkene kunne godt finde på at hævne sig ved at sende sygdom og ulykke til en bondemand, hans familie og hans gård.

Lod bondemanden derimod en høj ligge, og var han venlig ved bjergfolket, blev de ofte bondens livslange hjælpere. En heldig sjæl kunne sagtens gå fra at være en fattig stodder til at blive en holden mand.

Udsigten er fantastisk fra toppen af Mårhøj. Herfra kan vi se ud over de omkringliggende marker og spredte gårde. Vi kan også se Storebælt.

Vi hører ingen lyde, kun lyden af stilheden. Her er meget fredfyldt.

Hvilke tanker og overvejelser, der lå til grund for gravhøjens placering på netop dette sted, kan vi kun gisne om i dag. Måske var forestillingen om at netop hér, ville freden og stilheden bevares i mange tusinde år….

• Mårhøj jættestue på Hindsholm er åben hele året rundt
• Gratis adgang.
• Der er ingen elektricitet. Husk lommelygte.

Du kan se et lille klip om Mårhøj jættestue hér