OVERNATNINGSTUR I SHELTER
(1 overnatning)
44 km + 4 ‘fjumrekilometer

Fra Syltemade Ådal til Rantzausminde

Første dag:
Syltemade Ådal – Rantzausminde v/Svendborg = 22+4 km
Anden dag:
Rantzausminde til Syltemade Ådal = 22 km

Vi fulgte Øhavsstiens etape: Fjællebroen til Svendborg (kort 2) – april 2019

OVERNATNINGSTUR I SHELTER

DAG 1

Vores tur fra Syltemade Ådal til Rantzausminde startede ved Syltemade Camping. Vi havde bevidst fravalgt at starte fra Fjællebroen, som beskrevet i Øhavstiens etape-beskrivelse/kort 2.
Vi ønsker så vidt muligt, at holde dagsdistancen på omkring 20-25 km, således at vi kan nå frem til overnatningstedet (shelterpladsen), og slappe af inden mørkningen falder på.

Vi gik i april og dagene var stadig korte, og det blev tidligt mørkt.

Jeg kan allerede nu afsløre, at vi endte med at gå 2 kilometer forbi shelteret, hvilket vi først opdagede i da vi stod ved Svendborg Sund, men mere om det senere i teksten…

De gange vi har vandret på Øhavsstien, har vi taget én Øhavs-etape pr. vandringstur. Vi har således gået etaperne to gange. Først den ene vej, og så den anden vej. Det letter logistikken, i og med vi kan køre til vores begyndelsessted i bil, parkere for natten, og vende retur dagen derpå.

På tiltagevejen ser vi hele ruten igen, men baglæns. Dermed får vi nye indtryk af den samme rute, og vi holder pauser på andre steder.

Der var fuld gang i campingpladsens forårsklargøring da vi ankom til parkerings pladsen lidt hen på formiddagen. Der var endnu ikke mange campister, og vi fik lov til at parkere bilen på det lille parkeringsområde. Campingpladsen ligger direkte på Øhavsstiens rute.

• Klokken 11 startede vi med at gå.

SYLTEMADE ÅDAL I DET SPÆDE FORÅR

Det var herligt at starte ud på turen, med solen skinnende fra en skyfri himmel. Glade i låget og med friske ben fulgte vi øhavsskiltene ud ad den lille vej. Herfra var der den dejligste udsigt over Det Sydfynske Øhav og markerne.

Det var ikke længe vi gik i vejkanten. Snart efter blev vi ledt til højre ind på en lille stejl sti der brat bragte os ned i den grønne Syltemade Ådal.

Ådalen munder ud ved Ballen Havn og er en fantastisk tunneldal, der snor sig gennem landskabet i retning af først Vester Skerninge, og herfra videre til herregården Hvidkilde. Der kan være temmelig mudret, endog oversvømmet, og eftersom foråret som bekendt er årstiden for smattet terræn, havde vi søgt råd om den aktuelle ‘vandsituation’ på facebookgruppen: Øhavsstien. Vandringer. Vi var heldige. Vandet, der få dage tidligere havde oversvømmet flere strækninger, havde trukket sig tilbage.

Stien var stadig mudret og smattet, men ikke meget. Der er anlagt gode gangbroer langs åen for at gøre turen så let og tør som muligt.

Anemonerne, hvide og gule, blomstrede i massevis. Og engkabbelejerne stortrives langs den sumpede åbred. Foråret er en dejlig tid! Træerne står gråbrune og vinternøgne og venter kun på lidt lunere vejr, så de kan folde de lysegrønne blade ud.

Vi nød de godt 2,5 km langs det blidt rislende åløb. Her i dalen gik vi i læ for den kølige vind, der i disse forårsdage blæste ind over Danmark.

VESTER SKERNINGE, KIRKEN OG KROEN

Intet varer evigt, og da stien sluttede gik vi fra denne grønne ådal direkte videre til kirken. Vi var nået til Vester Skerninge, og Øhavsstien bragte os med på tur bag parcelhusenes haver, på grænsen mellem ligusterhække og marker.

Til trods for at byen bryster sig af at være en af Danmarks længste byer, var der heldigvis ikke langt til toilettet.

• Klokken var 13

Vi stilede direkte til den hvide kirke, der ligger ved byens fine kro, Vester Skerninge Kro. Formålet var dog hverken at synge salmesange, eller spise kroens gode mad.

Vi havde en helt anden plan med den lille afstikker fra Øhavsstien: Ved kirker er der som regel dejlige bonusfaciliteter; såsom toilet og vand.

Da vi havde konsulteret det ‘lille hus’ var det tid til at se os lidt omkring.

Vi kiggede nysgerrigt ind i kirken og stod en stund og betragtede altertavlen, der er malet af ingen ringere end den danske guldalderkunsts fader: C.W. Eckersberg. Maleriet forestiller ‘Kristus der beder til Gud i Getsemane Have, natten før korsfæstelsen’.

Overfor kirken ligger Vester Skerninges Kgl. Priviligerede Kro og lokker med god mad i hyggelige stuer. På alle andre dage kunne man nok lade sig friste, men denne dag valgte vi en helt anden luksus, nemlig: primuskaffe og chokoladekiks, siddende på en bænk ved kirken.

Efter den korte pause, hvor vi både nåede at se kirkekunst, drikke kaffe og tisse af, smuttede vi tilbage på ruten. Det første stykke gik lige ud ad en asfalteret cykel/gang-sti, der er anlagt på den nedlagte Svendborg-Faaborgbane (1916-1954).

HVAD GØR MÆND LYKKELIGE?

Bare en lille kilometer længere fremme blev vi guidet til venstre, væk fra ‘jernbanen’.
Vi krydsede Svendborgvejen og fortsatte videre i retning af Egebjerg Bakker.

Undervejs til bakkerne gik vi på en skovsti i Kohaveskoven, der oprindeligt var et indhegnet området til kvæg. Senere blev det tilplantet med en lille skov og køerne flyttet til andre græsgange, derfor er der ingen kvæg, trods navnet.

Det næste skovområde vi kom til kaldes for Mændenes Lykke. Et spøjst navn til et stykke natur. At det netop er mænd der finder lykken hér, forblev os en ubesvaret gåde. Nogle langhårede højlandskvæg stod roligt og betragtede gennem deres lange pandehår. Et sted var der en venlig person, der havde etableret et insekthotel. Uanset hvad Mændenes Lykke skyldes, så er vi vel alle være lykkelige når kvæg og insekter har det godt.

PÅ KUNSTUDSTILLING I DEN FRI NATUR

Der stod nogle farverige hegnspæle langs sporet. I starten lagde vi ikke særligt mærke til dem. De passede så fint ind i helheden med kvæg og marker, og alligevel var der noget der ikke passede. Pælene stod i små grupper, der hver især var forbunde med hvide reb. De mindede om børnehavebørn på tur, dem, der i trafikken bliver bedt om at holde i et langt fælles sikkerhedsreb. Pælene var hvide og gule og så ud til at være klasket op af barnehænder.

Heldigvis var der en lille informationstavle, der gjorde os klogere på pælenes budskab. Det viste sig at være et kunstværk ved navn “MOR”, en hyldest til det danske sundhedspersonale. Rebene var lavet af udtjent hospitalstøj. Pælene, inspireret af gamle bindingsværksteknikker, var bygget op af komøg fra det skotske højlandskvæg, iblandet ler, kalk, strå og pigment.

INGEN SVIN I SVINEHAVERNE

I Egebjerg Bakker svingede Øhavsstien udenom Rødme Svinehaver, der er et unikt fynsk overdrevslandskab. Nysgerrigt besluttede vi os for, at udforske dette ukendte terræn. Vi tog derfor chancen ‘på egen hånd’ og gik ind over det gamle uopdyrkede land. Vi sigtede efter den vingeløse Egebjerg Mølle, som vi vidste lå ved den afmærkede Øhavsrute.

Da kreaturlågen smækkede efter os, var det som om vi trådte ind i en anden verden. Vi stod med følelsen af, at være kravlet gennem det magiske klædeskab til eventyrlandet “Narnia”. En rejse i tid og sted.

Svinehaverne der ligger på toppen af bakkerne helt specielt. Området har formentligt aldrig har været under plov og vegetationen er meget egenartet. Sjove tuer og store sten ligger spredt rundt omkring.

Vi endte med at gå lidt tilfældigt igennem området, og kom både lidt hid og lidt did inden vi kom frem til en låge og tilbage på Øhavsstien. Intet skridt blev dog taget forgæves – turen var det hele værd!

EGEBJERG MØLLE BLEV SKUBBET

Møllen med glaskalotten lokkede. Vi besluttede, at møllen skulle være frokoststop, når vi dagen efter kom forbi igen, på tilbagevejen.

SKOVCYKLER OG STENGÆRDER VED HVIDKILDE

Vi nærmede os godset Hvidkilde, Fyns tredjestørste gods efter Wedelsborg og Egeskov. Allerførst skulle vi igennem Hvidkildeskoven og hér var vi ikke alene. Det myldrede med mountainbikere mellem træerne. De drønede afsted med hæsblæsende fart på det 17 kilometer lange mtb-spor, kaldet Skovhuggeren. Det er en flot skov, men også et ‘travlt’ skovstykke med meget friluftaktivitet.

Af og til så vi gamle mosbegroede stengærder, der tidligere dannede skel mellem marker og ejendom.
I dag gør de gavn som gode levesteder for planter og dyr.

UNGE MÆND, DER KÆMPEDE BRAVT

Der stod en stor sten i en lille lund. Den var sat til minde om yngstesønnen til Hvidkilde. Han hed Grev Lennart og han var en af lederne i den fynske modstandbevægelse under 2. Verdenskrig.
Han var blot 28 år gammel da tyskerne henrettede ham i Ryvangen.

Senere da vi gik langs markerne i vejsiden der førte os til herregården, passerede vi endnu en sten. Stenen blev sat som minde om den kun 22-årige styrmandselev Knud, der her på dette sted blev skuddræbt af tyske soldater i forbindelse med en illegal våbenaktion.

Det skete i krigens allersidste dage.

TID TIL KAFFE OG EN SMULE LÆ

Blæsten susede henover de vide herregårdsmarker. Der var ingen læ på strækningen fra skoven til godset, og det var temmeligt ruskende. Heldigvis fik vi lov til at slå os ned på et knap så vindomsust trappetrin ved en af Hvidkildes store flotte ladebygninger.

• Klokken er 15.30
• Vi har tilbagelagt 15,5 km.

Kroppene blev ladet op med varm kaffe og energigivende snacks.
Skuldre og ben fik et velfortjent hvil.

Det blev imidlertid hurtigt for koldt at sidde stille. Rygsækken blev pakket sammen og bakset tilbage på ryg og skuldre. Med et lille hop blev vægten justeret, og hoftebæltet strammet til. Vi var på vej!

Herregården Hvidkilde ligger i en tunneldal hvori der ligger en række forbundne søer, hvis vand ender i Syltemade Å. Foran hovedbygningen løber Faaborgvej og det er muligt, omend ikke anbefalelsesværdigt, at smutte op og se det smukke hovedhus. (cirka 300 meter fra stien)
OBS: Meget trafikeret – flere biler kører stærkt.

2024: Cykelsti

Øhavsstien krydser hovedvejen, og den lille landevej førte os op bag den store Hvidkilde Sø.
Inden vi drejede ind på den gamle hovvej, hvor bønderne tidligere gik på hovarbejde, kastede vi et sidste blik i retning af herregårdens hovedbygning. Med lidt god vilje kunne vi lige ane det hvide hus mellem de nøgne grene.

VI GIK FOR LANGT

Fra Hvidkilde var der bare 3-4 kilometer til vores overnatningssted i Poulinelund. Vi talte om, at det måske var i underkanten. Klokken endnu ikke var særligt mange og det stadig var lyst. Ingen af os havde lyst til at sidde på en kold træstub og ‘frysevente’ til det blev mørkt og tid til den varme sovepose. Så hellere få nogle ekstra kilometer i benene.

Vi overvejede om vi skulle fortsætte til Svendborgsund, der ligger yderligere 2 kilometer fremme. Derved ville vi komme ned til vandet og samtidig ville vi holde os igang, fremfor at sidde koldt og stille ved et bål.

Pludselig stod vi ved vandet. Men det var først da vi opdagede den lille røde Kogtved Vandmølle, at det gik op for os, at vi uforvarende var travet lige forbi overnatningstedet. Nu havde vi alligevel tilbagelagt de ekstra 2 km.

Vores overvejelser om at forlænge turen, var med et slag blevet overflødige. Kilometerne kom af sig selv, og nu stod vi ved Svendborgsund med udsigt til Tåsinge. Nu skulle vi blot gå retur og finde overnatningsstedet.

Vandmøllen ligger og putter sig idyllisk i en fårefold. Resten af landsbyen er revet ned, og nye boliger er skudt op i dens sted.

• To timer var der gået siden vi forlod Hvidkilde
• Klokken var 17.30.

HVOR SKAL VI SOVE I NAT?

På tilbagevejen sankede vi birk langs Øhavsstien. I TV-programmet “Alene i vildmarken” havde vi set og lært, at der er gode brændolier i birkebark, og at det duftede godt!

Shelterpladsen, der blev kaldt for ‘Poulinelund’ på shelterapp’en, – og ‘Rantzausminde‘ på nettet, var ikke let at finde.
Vi passerede et skilt til Rantzausmindeskoven. Eftersom vi havde fundet shelteret på app’en, var vi ikke opmærksomme på, at Rantzausmindeskoven og Poulinelund er een og samme skov. Det skabte lidt forvirring, og var selvfølgelig også medvirkende til at vi uforvarende var gået videre til vandet.

Uden held prøvede vi at følge app’ens kort.
Det var først da vi indtastede gps-koordinaterne i Google-maps, at projekt ‘shelter-lokalisering’ lykkes.

Sjovt nok viste det sig, at shelteret lå i en lille birkelund, og dér stod vi med birkebrænde i favnen.

Vi havde telte med, men da shelterpladsen var så lille og shelteret var ledigt, opgav vi at slå dem op.

Det er herligt at vandre med sin hundi. Zif’en var en fantastisk gå-makker, og hun nød de lange ture. Udfordringen er årstidens kolde nætter. Vizsla-racen er tyndpelset og hun ville allerhelst ligge ‘i ske’, tæt klinet ind til min krop. Eftersom det ikke lader sig gøre at mase en mellemstor hund ned i en sovepose, endte det med at jeg lynede posen åben, og brugte den som fællestæppe for hende og mig. Det var ikke første gang, at vi sov på denne lidt akavede og ubekvemme måde. Og, jeg elskede min 4-benede kælepot og hendes puffen omkring.

DAG 2

Morgenmaden bestod af primuskaffe og havregrød. Det var en kølig morgen, så det var rart at få noget varme i kroppen. Zif’en fik lov at hyggesnue. Hun lå godt pakket ind i soveposen indtil det var tid at pakke sammen og drage afsted.

• Klokken 9:30 forlod vi lejren.

Dagens rute var den samme som i går, men nu i modsat retning. Vi glædede os til den flotte udsigts-pause ved møllen, som vi planlagde dagen tidligere.

FROKOST VED EGEBJERG MØLLE

Der var 7-8 kilometer fra shelteret til Egebjerg Mølle.

• Vi nåede frem ved 12-tiden, hvilket var helt perfekt til en godt kaffehvil med udsigt, samt et lille indblik i møllens historie, forskellige sten og den omkringliggende natur.

Egebjerg Mølle ligger 110 moh.
Den blev bygget i midten af 1800-tallet og fungerede som vindmølle frem til 1948.
I dag et møllen et naturformidlingscenter, hvorfra der er den flotteste udsigt over det fynske øhav.

• GRATIS adgang
• Åbent døgnet rundt, året rundt
• Toilet
• Lille køkken med kaffemaskine og køkkenvask
• Bord- og bænkesæt

SHELTER: Alpegårdens shelterplads ligger ved møllen

DET SIDSTE STYKKE HJEM

Ved Vester Skerninge Kirke gentog vi gårsdagens kaffeslapperads.

Et rigtigt toilet er heller ikke at foragte, og klart at foretrække fremfor en kølig tissepause bag en busk.

Snart var vi ved Syltmade Ådal, der var lige så smuk som på ‘udturen’. Det var dejligt at være tilbage.

• Kl. 16 var vi tilbage ved bilen og Syltemae Camping.

Vi glædede os alle til at kommet hjem og få et varmt bad!

SYLTEMAE CAMPING til RANTZAUSMINDESKOVEN (med en afstikker)
Distance	48 km
Sværhedsgrad	⛺⛺	Vær opmærksom på at Syltemade Ådal kan være meget mudret.
Afmærkning af rute	⛺⛺⛺⛺⛺	Ruten er godt markeret Øhavstiens folder (kort 2) kan evt. downloades
Badetur	⛺⛺	Ingen strand undervejs. Der kan bades ved campingpladsen og ved Kogtved Vandmølle
Underlag/terræn	⛺⛺⛺⛺	Afvekslende vandring – kun kortere strækninger ad småveje
Kirker / toiletter	⛺⛺	Vester Skerninge Kirke Egebjerg Mølle
Drikkevand	⛺⛺	Vester Skerninge Kirke Egebjerg Mølle
Indkøb	⛺	Vester Skerninge (brugs + bager)
Overnatning	⛺⛺⛺	Poulinelund shelter / Rantzausminde shelter OBS: ‘Poulinelund’ i shelter-app’en Navneforvirringen skyldes at Poulinelund, opkaldt efter en tidligere baronesse til Hvidkilde Pouline Rantzau-Lehn, på et tidspunkt blev omdøbt til Rantzausmindeskoven og begge navne bruges i flæng + Alpegårdens Shelter (v/Egebjerg Mølle)
Bedste strækninger	⛺⛺⛺⛺⛺	– Syltemade Ådal er helt fantastisk – Rødme Svinehaver i Egebjerg Bakker (en lille ekstra-sløjfe til Øhavsstien)

Oppakning: Rygsæk, vintersovepose, silkeinderpose, liggeunderlag, primus+gas, vand, rødvin på 1/2-litersflaske, kaffe, havregryn, frysetørret aftensmad, snacks til dagen.
(Zif’ens oppakning: hundemad og vandskål)