Sjælland VANDRETUR

SKÆLSKØR – KALUNDBORG – kystvandring

by odenseguide 7. juni 202030. juni 2021

84 km på 3 dage

“Pilgrimsvandring” fra kirke til kirke
Fra Skælskør Kirke til Vor Frue Kirke i Kalundborg)
2 teltovernatninger
1. dag: 34 km (Skælskør til Frølunde Fed)
2. dag: 32 km (Frølunde Fed til Urhøj Camping)
3. dag: 18 km (Urhøj Camping til Kalundborg

Pssst: I 2021 gentog vi succes’en med at vandre på Sjælland
(Orø – Jægerspris Slot – Roskilde)

FORORD:

Man har et standpunkt…

Vores lille vandrergruppe “Vi går alligevel” havde oprindeligt planlagt at vandre et stykke ad Hærvejen. Men vi endte med at følge Danmarks tidligere statsminister Jens Otto Krag ord: “Man har et standpunkt til man tager et nyt”.
Vi omlagde vores tur til det vestlige Sjælland. Og dét i allersidste øjeblik.

Jeg påtager mig det fulde ansvar for den spontane kovending. Jeg mistede min elskede Zif’en få uger tidligere. Hendes sidste vandretur blev Øhavsstiens Lundeborg-Skårupøre-etape.

Nu var jeg skrevet op til en ny lille tævehvalp nær Kalundborg, og kunne pludselig ikke overskue at gå i Jylland, så langt fra den vordende hundemor, der havde termin netop i disse dage.

Med ét var situationen vendt rundt på en tallerken:

Vi skulle ‘opfinde’ en tur i nærheden af Kalundborg.
(vores mål: 3 dage, distance: 80 km)
Hvor kunne vi telte undervejs?
Hvordan skulle vi finde vej?
Var det muligt at gå på skiltede ruter, og dermed undgå store veje, kunne vi finde lokale stier, osv.

Vandring på Sjælland uden kort?

Vi konsulterede hjemmesiden “Sjællandsleden“, der har en oversigt over sammenhængende sjællandske vandreruter.
Vi besluttede os for at gå langs kysten, fra Skælskør til Kalundborg.

Det så let ud. Men det skulle vise sig, at være lidt kringlet!
Vores rute skulle stykkes sammen af flere vandreruter, og det var nødvendig med detaljeret kortmateriale for at finde vej.
Vi fandt ingen on-line-kort og køb af fysiske kort, var for os, ikke en mulighed, da den forventede forsendelsestid var 5 dage, tid som vi ikke havde.

Vi var i tvivl, skulle vi:
1: droppe idéen om at gå langs kysten fra Skælskør til Kalundborg?
2: spontant tage afsted, gå langs kysten og derudover, undervejs, satse på gode menneskers lokalkendskab, Google Maps, samt vor egen mere eller mindre, sunde fornuft.

Vi besluttede os for at tage afsted. Vi købte billige orange-billetter hos DSB, fra Odense til Korsør.
Herfra videre med rutebil til Skælskør.
Afrejse fra Odense Banegård kl. 7.25 ville vi være afsted på vandretur efter blot en god times transport med tog og bus.

Dagen før afrejse kom 7 små hvalpe til verden, alle hanner. Der kom ingen hvalp til mig i denne omgang.

Nu kunne vi tage til Viborg og gå på Hærvejen, turen som vi havde set frem til i de mørke vintermåneder. Imidlertid, var vi i løbet af få dage blevet alt for nysgerrige efter at kaste os i lag med den vestsjællandske kyst. Vejret tegnede til at blive sommervarmt – så måske var det godt med en dukkert i havet undervejs, fremfor at gå på den jydske højderyg.
Efter en meget kort rådslagning, besluttede vi os til kaste os i lag med den improviserede vandretur, med udgangspunkt i Skælskør.

SKÆLSKØR-KALUNDBORG, hvordan gør vi det!

Et lille sammenklip af vores vandretur til Kalundborg

DAG 1: SKÆLSKØR til FRØLUNDE FED (34 km)

“Vi går alligevel” hoppede på toget i Odense tidligt pinselørdag morgen. Fra Korsør fortsatte vi videre sydpå med rutebil. Rutebilchaufføren spurgte nysgerrigt, idet vi stod af i Skælskør: “Hvor går turen hen?”. “Vi skal tilbage til Korsør – og videre til Kalundborg”.
Han rystede på hovedet “I stod på i Korsør! – nu går i tilbage”

SKÆLSKØR til KALUNDBORG - pilgrimsvandring langs kysten

Skælskørs huse spejlede sig i havnens blanke vand.
Særligt den store gule dampmølle (1853), der er den ældste, bevarede industribygning i Skælskør, tiltrækker sig vores opmærksomhed.

Det var meget idyllisk, morgenen var smuk og alting tegnede varmt og godt.
Vi havde gode ben og rygsækkene var pakkede til eventyr.

Muslingen er ‘skælfisken’ i Skælskør

Idet vi krydsede broen, over den smalle kanal der forbinder Skælskør Havn med det bagvedliggende Noret, bemærkede vi byens våben i smedejernsrækværket.

Byvåbnet viser broen der forbinder byens to dele. I de blå bølger ligger muslingeskallen, ‘skælfisken’, der har givet navn til Skælskør.

Muslingen er en dansk pendant til kammuslingen, symbolet for Santiago-pilgrimmenes camino-vandring til Santiago de Compostela i det Nordvestlige Spanien.

Vi passerede rådhuset med Pomona brønden, der symboliserer egnens frugtbarhed.

Skælskør Kirke er indviet til selveste julemanden, Skt. Nicolaus, eller Sankt Nicolaj på dansk. Han er børnenes beskytter og passer også på de søfarerne. Næsten alle vores kystbyer har en Sankt Nicolaj Kirke.

Ved siden af kirken ligger den gamle latinskole

Længere nede ad vejen ligger Skælskørs store kirkegård, med kirkegårdstoilet og en flot udsigt over vandet.

Vi besluttede os for at følge “Fjordstien”, der tog os med på en hyggelig tur langs vandet.

Fra Skælskør til Korsør

“Fjordstien” endte ved en lille vej. Vi overvejede lidt frem og tilbage hvilken retning vi skulle tage. Vi besluttede os for at gå til venstre, kun for at opdage at vejen endte blindt efter 200 m. Så, retur det gik, nu mod højre!

Inden længe stødte vi på “Lodshusestien”, der pegede os i retning af vandet. Stien tog os med på en dejlig tur langs kirsebærtræerne i Skælskør frugtplantage. Kordia, Sweetheart, Hudson… kirsebær har mange navne.

I det fjerne skimtede vi for første gang Storebælt, broen og skibene.

Kort før vi nåed helt ud til bæltet, bemærkede vi et spøjst fartøj der lå for anker i Skælskør Yderfjord. Det lignede en UFO fra det ydre rum.
Er Danmark da ved at blive invaderet af rumvæsener?
Der ligger et lignende rumfartøj i Odense kanal, ved det gamle Stålskibsværft.

Da vi nåede ned til kysten, drejede vi i retning af Korsør.

Det var fint at gå på stranden. Der er udsigt til øen Agersø og på strandarealerne vokser dejlig strandkål og engelskgræs.

Lystfiskerne stod i havstokken. De håbede på at få hornfisk med hjem til middagsbordet. Der var god fangst, en glinsende hornfisk blev halet i land. Den vred og snoede sig, i håbet om at nå tilbage i sit våde element. Fiskeren og hans datter jublede: det var tredje hornfisk efter blot 30 minutters fiskeri.

Efter 2 timers vandretur var det tid en badetur og pause. Vandet var koldt og friskt. Bagefter lod vi os tørre af solens varme stråler.

STRANDKÅL OG ‘AVIS-LAKS’

De sprøde og let krydrede strandkål er ikke til at stå for. Bladene er dejlige at nippe af undervejs, og skønne at bruge til en “strandmad”.

Frokosten bestod af medbragt laks og philadelphia, indpakket i aviser. De gamle nyheders isoleringsevne er god, når madvarer skal holdes kølige under den bagende sol.

Det blev også til endnu en badetur før turen fortsatte op langs kysten.
Der var mange sten på det næste stykke. Godt at vi nåede at bade, mens det endnu var sandstrand.

Vi fulgte ikke længere anlagte stier, men gik frem efter næsen.
Vi satte pejling efter Storebæltsbroen, der syntes lillebitte i det fjerne.
Det var længe som om, at vi ikke nærmede os den store bro.

Stranden var fyldt med sten!
Da en sti førte op til toppen af en skrænt, smuttede vi op. Det var meget lettere at gå heroppe og nyde udsigten over bæltet, end at hoppe fra sten til sten langs vandet.

Vi gik i et hjulspor langs med en grøn kornmark, det var herligt blødt og jævnt.
Stien fortsatte lige ind igennem Korsørs grønne Lystskov, stadig tæt langs skræntens dybe fald.

KORSØR – KOLDE ØL OG FISKEDELLER

Fra skovens udkant er der 3-4 kilometer ‘byvandring’ til Korsør Havn.
Det er nødvendigt at gå ind til centrum, for at komme over Halskovbroen ved Korsør Nor.
Broen krydser havneløbet mellem Korsør og Halskov.

Vi ‘pausede’ på havnegrillen, med udsigt over vandet til Korsørs gamle fæstning og den gamle togstation.
Den korte havnepicnic bestod af kølige øl fra grillen med hjemmelavede fiskefrikadeller fra fiskehuset.
Dét var en rigtig god frokost-kombination!

STOREBÆLTSFÆRGENES NATTELOGI

Således forfriskede, fortsatte vi videre ud gennem Halskov i retning af Storebæltsbroen.

Ved Granskoven Strand vekslede vi et par ord med en sommerhusejer. Han har haft sit sommerhus siden 1960’erne og fortalte om Storebæltsfærgerne, der tidligere ‘overnattede’ få hundrede meter fra hans hus. Han berettede også om det forestående projekt, der skal bringe den gamle Storebæltsfærge M/S Broen på land ved det tidligere færgeleje i Halsskov Havn.

Hybenbuskene blomstrede, det duftede herligt.
Storebæltsbroen, der på vores vandring langs kysten havde været så langt væk, var nu helt tæt på!

Vi kommer forbi det gule udspringstårn og beachvolley-banerne ved de gamle færgelejer.

Vi mindedes, hvordan det var at tage færgerne frem og tilbage over Storebælt. Personligt, kan jeg godt savne de gamle færger, ja selv ventekøerne og den danmarksberømte ‘mudderkaffe’.

Storebæltsoverfarten går hurtigere i dag, jovist, – og vi ræser afsted. Til alt det vi skal nå, fordi vi kan.
Måske, er det én af de faktorer, der får så mange til at tage på vandreture. Og, i et langsomt tempo opleve steder, vi ikke ser i de travle hverdage.

Vi valgte at tage stien, der går UNDER broen og fortsatte videre op langs kysten.

Skyer, der for få timer var dukket op som hvide totter, “white fluffy things“, på den ellers skyfri himmel, var ved at trække sig sammen. Himlen blev grå og mørk. Vejrapp’en YR havde ellers lovet flot pinsevejr til hele Danmark. Vores sommervejr var tilsyneladende sat på stand-by, og lå nu et godt stykke nordligere end vores position. Vi måtte se at komme derop.

FRA STOREBÆLTSBRO TIL FUGLERESERVAT

Højklint nord for broen er høj og flot, men ikke ufarlig. Der advares mod nedstyrtning af sten og grus. Vi fulgte den anbefaldede sti ‘ovenom’ skrænten, istedet for at risikere liv og lemmer langs med vandet.

Fra udsigtsstien kunne vi se både Storebæltsbroen og det gode vejr i nord.

Turen forsatte over flade strandenge, der kaldes for Lejodde. Det er et paradis for ynglende kystfugle. Mågefuglene skreg, der var klyder, der var viber og mange flere. Fuglelivet var fantastisk. Det var ren fornøjelse at befinde sig i dette bombardement af sanseindtryk.

For mig var det lidt af en overvindelse at fortsætte videre fra det rige fuglereservat ved Lejodde og Lejrsø.

OVER LAND OG VEJ TIL FRØLUNDE FED

Ved Musholm Feriecenter blev vi anbefalet at gå de sidste 5-6 kilometer til Frølunde Fed ad vejen, fremfor langs stranden. Eftersom vi havde været tidligt oppe, glædede vi os efterhånden til at slå lejr. Så vi fulgte rådet og tog de ‘lette’ kilometer.

Dagens etape var ved at nå sin ende, og der var ikke længere den vante småsnakken. Vi var ved at være trætte, og gik nu, i hver vores egen ‘osteklokke’. Vi løsnede en bærestrop hér og strammede et støttebælte dér. Vi var matte og justerede på rygsækkene for at flytte vægten rundt. Fødderne gad heller ikke mere.

Endelig nåede vi frem til den hyggelige shelterplads ved Frølunde Fed. Nogle unge mennesker havde indtaget shelteret, så vi slog teltene op et stykke derfra og faldt om i græsset.

Efter en lang dags vandring, med 34 kilometer i benene, var der ikke meget energi tilbage. Det var himmelsk skønt bare, at ‘lave ingenting’. Kort efter vi havde spist og småsnakket, gik vi til ro i hvert vores lille telt.

I morgen, ventede en ny, spændende vandredag.

Jeg smuttede de 5 meter ned til vandet og filmede den smukke solnedgang

DAG 2: FRØLUNDE FED TIL URHØJ STRANDCAMPING (32 km)

Søndagen begyndte med havregrød og primuskaffe. Havregrynene var portionsvis medbragt i plastposer, som vi bare kunne hælde kogende vand i. Vi spiste direkte fra posen. Dejlig morgenmad – ingen opvask!

Vi sad i græsset og nød den stille morgen. Snart efter var det tid til at pakke vores lille teltlejr sammen, og drage afsted.

Dagens første strækning var med en nødvendig afstikker ind i land, for at krydse Tude Å ved Næsby Strand. Vi skulle gå 5 kilometer i vejsiden, før vi igen kunne komme ud til kysten.

PÅ LYKKE OG FROMME, VIDERE MOD NORD

Så snart, det var muligt, satte vi kurs mod kysten. Det var tungt at vandre i sand og løse sten. Lejlighedsvis kunne vi smutte op på små strandveje eller på trampestier, og dermed få lidt afveksling fra det bløde underlag.

De vestsjællandske sommerhusidyller lå næsten hele vejen langs med vandet.

Gårsdagens mørke skydække var trukket væk i nattens løb. Snart brændte solen igennem den højtliggende soldis.

Det glimtede og glitrede i vandet. Solen varmede og brunede.

Således, gående ved vandet nåede vi frem til Kongsmark Strand.
Det var efterhånden 9 kilometer, og 2 timer siden, vi forlod Frølunde Fed, så da vi spottede et bord/bænkesæt slog vi os ned, smed skoene og tændte for primusen. Kaffe skal der til!

Efter en tidlig frokost gik vi op til vejen for, på det jævne underlag, at hvile fødder og led. I vejsiden røg tempoet hurtigt i vejret. Det var meget lettere at komme derudaf, når vi ikke vandrede afsted i tungt sand og rullende ral. Ej heller skulle vi balancere på glatte og rokkende sten.

PÅ AFVEJE, VÆK FRA VANDET

Gående på vejen, bag sommerhusrækken, blev vi langsomt og uden at vi bemærkede det, ledt længere og længere væk fra kysten.

Efter 4 kilometer i vejsiden, valgte vi, umiddelbart efter Bildsø Campingplads, at finde tilbage til stranden. Omkring 1,5 kilometer måtte vi gå, før vi atter nåede til Bildsø Strand. Vi var ankommet til et lille sommerhusområde, hvorfra vi fortsatte et kort stykke på en smal trampesti langs kanten af en skrænt.

Da stien endte, måtte vi helt ud i sandet og vandkanten.

Længere fremme kom vi til en høj trappe, der førte til toppen af en ny skrænt.

Vi var ikke længe om at smutte op ad de mange trin. Vi var kommet til Drøsselbjerg Strand, og kunne nu glæde os over at gå på nyslået græs. Et bredt grønt bælte, mellem sommerhusene og den lodrette skrænt. Herligt !

MULLERUP HAVN – BADETUR OG IS

Vi nærmede os Mullerup Havn hvor vi havde en ‘is-aftale’, med min søster niece. Det var tydeligt, at vi ikke var langt fra et sted, der er vældigt populært blandt sommerhusfolket. Undervejs mødte vi adskillige, der gik hyggeture mellem sommerhusområdet og havnen i det dejlige vejr.

Er det mon i virkeligheden “is-folket fra sommerhusene”, der har slidt ‘hjulsporet’ i den markvej, der forbinder sommerhusene med Mullerup Havn? Vi så ingen køretøjer, men mange folk.

DEN DANSKE SANGSKAT, SOM VI HUSKER DEN

Vi synger ofte brudstykker af sange, der popper op når vi går. Ikke at det lyder godt, men vi synger, som vi husker teksterne bedst.

På denne tur var Storebæltsbroen hele tiden i sigte. Og vi kom til at tale om Shubiduas “Storebæltsang fra 1997”. Ingen af os kunne imidlertid huske teksten, så i stedet sang vi brudstykker af “Danmarkssangen”.

“Storken er en dejlig flyver
Koen har et dejligt yver
Danmark er et dejligt land
Kornet vokser vildt på engen
Bonden får sin mad på sengen
Dansken er en dejlig mand”

Ved Mullerup Havn fik vi en forfriskende dukkert i Storebælt. Bagefter var der istid og hygge på caféen.

Efter et hyggeligt Pinsetræf var det tid til at bryde op. Vi sagde ikke ‘farvel’, men ‘på gensyn’ til de andre. Vi, vandrerne, skulle have endnu 14-15 kilometer i benene, før vi var fremme ved vores planlagte overnatningssted: Urhøj Strandcamping.

Vi fortsatte videre.
De første 4-5 kilometer gik vi på stranden, i retning af halvøen Reersø.

Vejret blev varmere og varmere, sandet føltes blødere og blødere.
Benene mere og mere trætte.

Vi vidste ikke helt hvordan vi skulle komme forbi halvøen Reersø. Ej heller hvordan vi skulle komme videre forbi det store fredede brakvandsområde, Flasken, nord for Reersø.

Vi rådførte os med de få folk, vi mødte undervejs på stranden.
“Hvordan ‘angriber’ vi området ved Reersø?”
“Kan vi krydse over tangen?”
“Hvordan kommer vi videre frem?”

Vi blev rådet til, at gå over land, og forsætte ad landevejen til Ornum.

DEN LANGE VEJ OM FLASKEN

Her vil vi gerne rette en TAK, for den anlagte grussti, der løber langs den ene side af landevejen, Reersøvej, fra Reersø til Ornum. Når nu det ikke kan være anderledes, og vi er nødsaget til at gå langs en trafikeret vej, så er det godt at føle sig sikker i vejsiden. Det er dog alligevel et langt og lidt kedeligt stykke.

Endelig kan vi, 4 kilometer længere fremme, dreje mod kysten ved de 2-3 huse, vi ser i Ornum. Undervejs til Ornum Strand går vi over den lille bro, der krydser Halleby Å der via Flasken løber ud i Jammerland Bugt og Storebælt.

EN KANAL OG ET EVENTYR FYLDT MED SUKKER

Efter omtrendt en halv times kystvandring, nåede vi frem til et stykke vaskeægte dansk industrihistorie. “Det var ikke til at se det, hvis man ikke li’e blev gjort opmærksom på det”. På et infoskilt stod der, at Sukkerkanalen var udgravet omkring 1940 af Gørlev Sukkerfabrik. Kanalen blev gravet for at lede spildevand fra sukkerproduktionen udenom Halleby Å og direkte ud i bugten. Fabrikken lukkede i år 2000 og kanalens vand er, i dag, rent og sundt.

Vi fortsatte yderligere 3-4 kilometer op langs kysten. Det var som om at ben og kroppe var ganske bevidste om at vi snart ville være fremme ved dagens mål. Energien var ved at være opbrugt.

I det fjerne kunne vi begynde at ane Asnæsværket ved Kalundborg.

HVOR ER CAMPINGPLADSEN?

Nede ved vandet var der intet skilt, der indikerede at vi var fremme til Urhøj Strandcamping. Vi kunne ikke se campingpladsen, kun en stor skrænt. Google Maps fortalte at vi var fremme? Vi så en meget naturlig trappe og ved fælles hjælp og hiv-og-sving, nåede vi toppen. Først kunne vi kun se en mark, og undredes. Men, campingpladsen VAR der. Lidt videre fremme, kunne vi endelig tjekke ind for natten.

Urhøj Strandcamping ligger på en skrænt, højt over Jammerland Bugt og teltpladsen ligger på den allerbedste placering. Der er et flot kig ud over vandet og vi glædede os allerede til solnedgangen. Kort efter check-in havde vi slået teltene slået op, smidt os i græsset og ventede.

De andre kommer kort efter trillende i bilen, og gjorde os selskab. Vi følte os MEGET forkælede, da vi fik serveret en lækker 3-retters grill-menu, med dertil et udsøgt udvalg af vine, øl og champagne.

Sammen nød vi den fantastiske solnedgang. Det var den perfekte afslutning på endnu en dag, fyldt med kilometer, sol, saltvand og frisk luft.

DAG 3: URHØJ STRANDCAMPING TIL KALUNDBORG (18 km)

Teltene var fugtige af dug i morgenstunden. Vi tog dem hurtigt ned og bredte dem ud over buskene, hvor de tørrede i solen imedens vi spiser morgenmad. Ved 9-tiden var vi klar til at drage af sted.
Vi fortsatte vores vandring på stranden, videre frem.

Denne tredje og sidste vandredag var, efter to dage med +30 km, blot en mindre sviptur til Kalundborg.

LETTEDE GÅR VI MOD KALUNDBORG

Ydermere var vi så heldige, at vi efter de første 8 kilometer, kunne aflevere de tunge rygsække i bilen hos ‘bilfolket’, der boede på Ugerløse Camping.

Således blev den sidste etape, trods varmen, ganske fornøjdelig og let. Vi nærmest fløj afsted langs vandet. Uden de tunge rygsække var vi lettede.

Da vi nåede frem til halvøen Asnæs, slog vi, ved Årby Badebro, tværs ind over land, fremfor at gå halvøen rundt.

MISSION COMPLETED

Da vi to dage tidligere startede vandreturen i Skælskør, havde vi haft Storebæltsbroen som et lille fikspunkt i horisonten. Længe følte vi ikke at vi nærmede os. Indtil vi pludselig nåede frem, og vups, var forbi den store bro.

På samme måde havde vi haft det med Asnæsværket, et af Danmarks største kraftværker. Længe havde vi haft de høje, karakteristiske skorstene foran os i det fjerne. Og, i løbet af få kilometer havde vi lagt hele herligheden bag os.

Vi var ankommet til Kalundborg

KALUNDBORG

Vi gik op gennem Kordilgade, byens hyggelige gågade. De fleste butikker havde lukket her i Pinsen, men der var liv på caféerne.

Byvåbnet med den 5-tårnede Vor Frue Kirke er brugt som motiv på kloakdækslerne. Det er altid sjovt at se på kloakdæksler, mange byer har gjort det til lidt af et kunststykke!

For foden af Kalundborgs “spanske trappe” står en mindesten for Danmarks Genforening i 1920. Der passerer flere flot renoverede bindingsværksgårde.

VOR FRUE ER VORES SANTIAGO DE COMPOSTELA

Vi gik mod den 5-tårnede Vor Frue Kirke.

Som pilgrimme havde vi vandret ad et netværk af stier, veje og kyststrækninger, for at nå frem til målet ved ‘vejs ende’.

Vi er ikke rigtige pilgrimme, men vi elsker vores vandreture i Danmark. Pilgrimme eller ej, så rørte det ved ‘ét eller andet’ – dybt inde i sjælen, da vi gik de sidste meter ad den brolagte vej, der fører op mod gamle kirke i Kalundborg.

Andægtigt gik vi ind i kirkens kølighed.

Rummet var overraskende lille.
En stor barok altertavle pryder endevæggen.

Vi hilste på et medlem af menighedsrådet der fortalte at midtertårnet var brast sammen i 1827….
“Da de mange døde, der lå begravet i kirkens centrum, under det midterste tårn, formuldede én efter én, blev fundamentet så ustabilt at en søjle brast, og rev de øvrige tre søjler samt midtertårnet med i faldet”.
50 år senere blev tårnet genopført.

Ibskallen og Odense-liljen

Efter besøget i kirken, gik vi til havnen for at få noget koldt at drikke. Undervejs stødte vi ind i Kalundborgs grundlægger, Esbern Snare af den mægtige Hvide-slægt, bror til Københavns grundlægger biskop Absalon og fosterbror til selveste den danske Kong Valdemar den Store.

Minsandten, om ikke stormanden var omgivet af et væld af spændende 1100-talssymboler.
To symboler sprang mig i øjnene:
1) Jakobsmuslingen – vi mødte den danske musling i Skælskørs byvåben, nu fandt vi kammuslingen i Kalundborg.
2) Den franske Lilje, – eller “ODENSE-LILJEN”, tidligere brugt som byvåben i min elskede hjemby, Odense.

Vi slog os ned på café Costa Kalundborg. Der var sommerstemning på havnen og Shub’erne har ikke skrevet deres sange forgæves: I corona-året 2020 kunne vi trøste os med teksten fra deres gamle landeplage, “Så er du træt af sydens sne og slud: Ta’ til det varme nord”. (fra sangen: “Ta’ til Costa Kalundborg”)